Fra "Om lov og evangelium"Af Carl Fr. Wisløff.
(Side 21-25)
Forstår børn talen om lov og evangelium?
Nu skal disse sandheder også forkyndes for børn. Og her er der nok mange, der siger: Det går ikke an at komme med noget sådant til børn. Det er jo teologi! Nej, til børn må man tale helt anderledes enfoldigt. Børn forstår ikke alt det, som voksne beskæftiger sig med.
Dertil vil jeg sige: Det er rigtigt, at der må tales enkelt og enfoldigt til børn - ja også til voksne. Som Luther sagde: Når jeg prædiker, så tænker jeg ikke på Justus Jonas og Bugenhagen, men på Hans og Grethe - så bliver det opbyggeligt og forståeligt for alle!
Og alligevel har jeg her lyst til at sige nogle alvorsord om den tale, som er så alminde1ig i vore dage, nemlig at man må tale så enkelt og forståeligt for børn som muligt. Mange har nemlig gjort denne i sig selv gode og rigtige regel til et skalkeskjul for en rent almenreligiøs forkyndelse, som intet har med kristendom at gøre.
Sagen er jo: Der er forskel på de sandheder, som et barn ikke forstår, fordi det er barn - og så de sandheder, det ikke forstår, fordi det er menneske!
Lad mig tage et eksempel! Lad os nævne noget som et barn ikke kan »forstå«. ]eg vil da nævne den lutherske lære om gud-mennesket - læren om communicatio idiomatum. Denne er sandelig uforståelig for børn i den form, vi finder den i en rettroende dogmatik. Grunden er ganske enkelt den, at et barn selvfølgelig ikke forstår de filosofiske termini, som er brugt, og ikke sidder inde med de dogmehistoriske forudsætninger, som er nødvendige. Kort sagt er denne lære uforståelig for et barn af lignende grunde, som en elektromotor eller et skuespil af Ibsen er uforståelig: Kort sagt fordi det er barn. Når barnet vokser op og har gået længe nok i skole, så kommer også forudsætningerne for at forstå disse ting.
Men der er en anden slags sandheder, som barnet heller ikke »forstår«. Barnet forstår ikke at et menneskes, Adams synd kunne få så store følger. Barnet forstår ikke, at Bibelens undere kunne finde sted. Barnet forstår heller ikke, at Jesus er Guds Søn og Marias. Ligeså sikkert som barnet heller ikke forstår, at dåben er genfødende, og at vi bliver frelst ved at komme til Jesus lige så hjælpeløse vi er.
Ja, det er rigtigt - barnet forstår ikke alt dette.
Men det har ingenting at gøre med, at det er barn. Man forstår det ikke bedre, når man er 70 år, end når
man er 7. Barnet står ikke undrende over for disse ting, fordi det er barn, men fordi det er menneske.
Eller vil du sige, at du forstår alt dette meget bedre end et barn? Er der nogen forskel på forståelsen, så går forskellen til barnets fordel og ikke til din! For disse sandheder har intet menneske kunnet tænke sig til. Det er »hemmeligheder«, som måtte åbenbares. Det har vi tidligere talt om.
Tal derfor meget forsigtigt om at kristendommen indeholder mange ting, som er »uforståelige« for børn. Du forstår dem jo ikke selv bedre end dine børn. Det er rigtigt, at mange ting ikke er til at forstå. Men de er til at tro - og tilbede.
Formen
Den form, vi bruger, når vi taler til børn, kan være anderledes end den form, vi bruger, når vi kun har voksne foran os. Det er rigtigt og bibelsk at tale forskelligt, se Hebr. 5,12. Formen kan så let blive uforståelig for børn. Det er åh så sandt. Tal enfoldigt!
Men vær ikke bange for at få Guds fulde sandhed frem af ordet - også når du taler til børn. Kære ven, det hele er jo for barnet. Hvornår vil Jesu disciple dog lære det?
Når derfor nogen har så travlt med at hævde, at det eller det lærestykke eller den eller den dogme ikke hører til i undervisningen af børn, så er der grund til at mistænke dem for at mene, at det overhovedet ikke »passer« for nogen. Med andre ord ren rationalisme!
Den der siger: »Børn forstår det jo ikke - lad os få det ud af undervisningen!« - han mener egentlig: »Det et uforståeligt for sund fornuft - duer ikke, væk!«
Der findes ikke noget i den kristne tro, som du ikke kan tale til børn om. Bare du kan finde en form, der er passende for børn. Mangt og meget får barnet maske først brug for senere hen, men kom bare med det! Måske lærer barnet det aldrig senere hen og kan for alvor komme til at savne den undervisning, som erfaringsmæssigt ofte er dukket op i erindringen i det øjeblik, da man trængte mest til det.
Men hvad så med de subjektive erfaringer, som knytter sig ikke mindst til læren om lov og evangelium? De er da virkelig ikke for børn? Man kan da ikke presse børns sjæleliv ind i baner, som bare er for voksne, ja måske er en vældig stor udfordring endog for voksne.
Hertil må jeg sige: Pres for enhver pris ikke barnesindet ind i noget som helst. Det er så sandt, som det er sagt: Sjæleeksercits er sjælemord. Det gælder ikke mindst for børn. Ak, der er vist begået mange fejl her. Der findes en hjertets sønderknuselse, en skælven for den hellige dommer, som en person først forstår i sin sene ungdom eller voksne alder.
Men hør nu alligevel: Er det sandt, at børn ikke forstår det, der hedder anger? Er det bare den voksne, der har evnen til at føle bedrøvelse over at have gjort Gud imod? - Her må vi svare: Barnet kender meget vel disse erfaringer. Ja, mon ikke barnet på sin vis føler dem lige så stærkt som vi? Barnehjertet ikke så hårdt som den voksnes.
Og videre: Er det sandt, at barnet ikke har evnen til at glæde sig i visheden om, at Jesus er glad for det trods ulydighed og synder? - Enhver, der har haft det privilegium at vokse op i et troende hjem, kan bekende: Jeg husker meget vel mit hjertes glæde over Jesu usigelige kærlighed.
Find blot en passende form for børn. Så kan du tale lige ind i barnehjertet om disse sandheder. Men vær selv klar over den sandhed, at alene Guds nåde i Kristus kan frelse os, små eller store. Du vil da mærke, at de forstår dig.
-------------------
Kategori: Lederlitteratur
Udg: ELM-forlag
År: 1977
