Farerne ved at integrere Bibelen med psykologi.Fra Cicministry.org/commentary/
Af Bob DeWaay.
7) Hæver de, der går ind for at integrere psykologi og sociologi med bibelsk lære, disse menneskelige teorier til samme niveau som bibelsk Sandhed, eller sænker de bibelsk Sandhed til niveauet for de udokumenterede teorier?
Denne risiko er reel. Kirkehistorien fortæller om mange sager, hvor grupper har indoptaget verdslig filosofi (såsom rationalismen) og så har mistet troen på den bibelske åbenbaring. Hensigten kan være at integrere de to uden at beskadige nogen af dem; men den praksis resulterer ofte i underkendelse af den bibelske tro.
Svarene på disse spørgsmål er vigtige, og en mangel på rimelige svar på dem betyder betydningsfulde problemer for integratorerne. Måske kan nogle besvares. Hvad der ikke kan, er den nuværende praksis med naivt at vedtage udokumenteret teori og lære og anvender dem til undervisning og vejledning i kirken. Dette kan ikke begrundes ved mundrapt at citere det dobbelttydige "hele sandheden er Guds sandhed". Det rejser tvivl. Det underliggende problem er Pilatus' spørgsmål: "Hvad er sandhed"? (Joh 18:38 ). Guds Sandhed kan ikke adskilles fra Jesu Kristi person, gerning og undervisning.
”Integrations"-processen er blevet anderledes end det, der var forudset i teorien om at tilføje "Guds sandheder" - åbenbaret gennem psykologi - til Skriftens Sandhed. Dette er dokumenteret i en velskrevet artikel af David Powlison med overskriften "INTEGRATION OR INUNDATION (Integration eller oversvømmelse)?" Den findes i bogen "POWER RELIGION", redigeret af Michael Scott Horton.
Powlison skriver: "I stedet for at skildre det bibelske syn på mennesket først til kirken og derefter til psykologer, indførte integrationisterne et sekulært syn i kristendommen… Kristne psykoterapeuter tror generelt, at Bibelen er utilstrækkelig, når det kommer til udforskning og forklaring af betydelige ting i den menneskelige psyke."
Han fortsætter: "Psykologiens spekulative myter rekonstruere den menneskelige natur på en måde, der er fundamentalt forkert og vildledende. Det er konkret bibelsk, at de kristne vejleder i menneskelige behov."
Når ideer er grundlæggende uforenelige - som de er i bibelsk kristendom og moderne psykologi - skal deres integration resultere i ødelæggelse af den ene eller den anden part. I dette tilfælde er det Bibelen, der er ændret eller fjernet, mens idéerne fra psykologien forbliver uskadte.
Dette vil ikke sige, at det er upassende for videnskaben at studere menneskelig adfærd og forsøge at forstå den. Det er kun rimeligt, at vi ønsker at løse, hvad der synes at være det eneste områder i det menneskelige dilemma, som er uigennemtrængeligt for en teknologisk løsning. At bringe en mand til månen har vist sig at være simpelt i forhold til at løse de psykologiske og sociologiske problemer hos den menneskelige race. Så længe, der er mennesker og problemer, vil der være en indsats for at forstå og løse disse problemer.
Spørgsmålet er: Når der mangler en sekulær og videnskabelig løsning på dette dilemma (hvilket ikke nogensinde helt kan findes, fordi kun Gud kan forløse sjælen), hvorfor lægger man så den bibelske Sandhed bort? Hvorfor opgive det, der er "nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed” (2. Tim 3,16) for det, som endnu ikke har givet os noget klart og samstemmende om sandhed og svar?
Jesus Kristus er vor Skaber (Joh 1:3; Kol 1:16 ; Hebr 1:2) . Han har en fuldkommen viden om mennesket, herunder hjertets motiver og hensigter. Han har magten til at helbrede, kærligheden og nåden til at tilgive, og Han udtrykker og lærer den Sandhed, der vil sætte os fri.
Esajas 28 gengiver en anklage mod Israel for at svigte Guds undervisning og gå i alliance med Egypten i håb om at blive frelst fra Assyrien. Midt i dette kapitel er en ofte citeret messiansk profeti (Esajas 28:16 ). Vers 20 bruger en metafor til at beskrive verdens bestemmelse: "Sengen er for kort til at strække sig ud i, tæppet for smalt til at dække sig med." En klar konsekvens af Esajas 28 er, at når Messias lægges i hænderne på en menneskeskabt, sekulær sandhedsmodel, bliver resultatet utilfredsstillende
Den psykologiske seng, hvorpå den kristne forsøger at strække sig ud, er for kort. ”Derfor siger Gud Herren: »Se, i Zion lægger jeg en grundsten, en prøvet sten. Det er en kostbar hjørnesten, der lægges. Den, der tror, skal ikke være urolig." (Esajas 28:16).
-------------------
Læs del I her.
Læs del II her.
Hele artiklen her.
-------------------------
Oversættelse: Lis Jensen
Source: http://cicministry.org/commentary/issue8.htm
