Hvorfor psykologi ikke kan helbrede sjælen – Del I af III.

Farerne ved at integrere Bibelen med psykologi.
Fra Cicministry.org/commentary/
Af Bob DeWaay.


”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.” (2. Tim 3:16-17)

Er den person, der er uddannet i Skriften, salvet af Helligånden, og kaldet af Gud som hyrde for de fortabte og sårede, tilstrækkeligt rustet til at rådgive? I århundreder af kirkens historie var svaret et utvetydigt "ja". Moderne psykologi har radikalt ændret svaret på dette spørgsmål.


Psykologi og kirken
Nogle seminarier og teologiske uddannelsessteder tilbyder nu en bredere vifte af psykologisk- end af bibelsk uddannelse for potentielle præster. De kræver næsten alle psykologi-studiet. Mange hævder, at enhver præst eller kirkelig medarbejder, som ikke er trænet i moderne psykologi, ikke er i stand til at rådgive nogen, uanset hvor kundskabsrig han kan være i Skriften, eller hvor mange års erfaring han har. At rådgive personer om ægteskab, familie, angst, personlige relationer, opdragelse, arbejde, osv. passer ikke længere ind under kategorien "alle gode gerninger”, som Skriften selv hævder at udruste os til.

F.eks. dukkede følgende annonce op i et evangelisk nyhedsbrev, hvori en evangelikal kirke søgte en til sin pastorale stab: "Ønskes: en person, som kan yde ægteskabs- og familie-terapi til medlemmer af menigheden og i samfundet som helhed, herunder ansættelses-rådgivning, støttegrupper og livsberigelses-programmer ... Deltage i C.E.L.E. programmer og undervise i kursus/workshops ... Foretrækker en MA, MS, M.S.W., eller M. Div. tilsvarende. Foretrækker klinisk medlemskab i AAMFT og/eller ACSW, og Minnesota licens eller tilskudsberettiget licens i Ægteskabs- og Familie Terapi - Uafhængigt Klinisk Socialt Arbejde eller Psykolog. En teologisk uddannelse er også ønskelig."

Bemærk, at den mindst vigtige kvalifikation var en teologisk uddannelse. Det budskab, der ofte gives, er, at kristne mennesker, som søger tjeneste-muligheder i evangelikale kirker, er bedre stillede ved at lære teorier fra den verdslige samfundsvidenskab end Skriftens sandheder. Dette var ikke tilfældet for kun få år siden.


Psykologiens "succes"
Hvad har ændret sig? Har psykologi haft så stor succes i løsning af personlige problemer og "psykiske sygdomme", at de kristne har følt sig tvunget til at lægge bibelske råd bort og indoptage sekulære teorier? Det er klart, at den ikke har. Psykologien har for det meste ikke været i stand til at producere kontrollerede, videnskabelige undersøgelser for at bevise sin egen effektivitet. I mange undersøgelser er den procentvise andel af personer, "der viste en vis forbedring " efter måneders psykologisk rådgivning ikke signifikant forskellig fra personer, der søgte at løse deres problemer uden at søge "professionel hjælp." Mange undersøgelser - begyndende med Hans J. Eysenck 's offentliggjorte værk af 1952 - har stillet spørgsmålstegn ved eller undladt at dokumentere psykoterapiens effektivitet.

Martin & Deidre Bobgan vurderer de undersøgelser, der er gjort angående nytten af en sådan behandling, og konkluderer: "... den vigtige pointe er, at mens mennesker på et tidspunkt i psykoterapiens historie stolede på ”det talte ord” til støtte for den antagelse, at psykoterapi var en enormt succesfuld bestræbelse, så er der mange, der nu må erkender, at det kun var en antagelse, baseret på uvidenhed og entusiasme, subjektive meninger og forlydender."

De opsummerer i dette kapitel undersøgelser, der er foretaget, af psykoterapiens effektivitet. I et kapitel med overskriften "Selfism as Bad Science (selviskhed som dårlig psykologi)", udtaler professor i psykologi, Paul Vitz, "Vægten lægges ikke længere på et forsøg på at "bevise sandheden" af forskellige teorier om psykoterapi. Kliniske psykologer argumenterede tidligere ihærdigt for, at deres disciplin var en ”bona fide” (i god tro) videnskab til støtte for deres krav på sandheden (og for at hjælpe med at få millioner af skatte-dollars i støtte). I dag beskriver mange psykologi i kategorier, som ikke kan skelnes fra de, der anvendes i religiøse helbredelser og omvendelser."

En anden professor i psykologi er endnu mere mistænksom over for effektiviteten af psykologi: "På trods af oprettelsen af en sand hær af psykiatere, psykologer, psychometrists, vejledere og socialrådgivere, er der ikke sket nogen bedring i antallet af psykiske sygdomme, selvmord, alkoholisme, stofmisbrug, misbrug af børn, skilsmisser, mord og generelle ødelæggelser… I klar tekst er det mistænkeligt. Vi er tvunget til at nære den mulighed, at psykologi og beslægtede fag agter at løse problemer, de selv har bidraget til at skabe… Vi finder psykologer, der gør en dyd ud af selv-optagethed - og er overraskede over det øgede udbud af narcissisme. Vi finder psykologer, der rådgiver domstolene således: Der findes ikke ”slemme drenge” og heller ikke slette voksne, og derefter formulerer de teorier, som kan forklare stigningen i kriminalitet. Vi finder psykologer, der bryder familielivets bånd, og derefter gennemfører behandling af ødelagte familier.”

Utallige milliarder af dollars er i dette århundrede blevet brugt på området for mental sundhed. Kan du komme i tanker om én menneskelig sygdom, der er blevet helbredt som følge deraf? Lægevidenskaben kan opliste mange sygdomme, der er fundet et middel imod. En tur til lægen resulterer ofte i en behandling, som lægen trygt kan hævde, vil kurere sygdommen. Selv om psykologi har overtaget arenaen for de mentale og følelsesmæssige råd, og har defineret og kategoriseret mange problemer (selv om ingen ensartet teori om årsagen til disse problemer har fået nogen enig accept), har ingen helbredelse vist sig eller synes snart at ville vise sig. Mange har hævdet, at der ikke er gjort noget fremskridt i det hele taget.


"Hele Sandheden er Guds sandhed"
Under sloganet "Hele Sandheden er Guds sandhed" er meget materiale fra de sociale videnskaber blevet bragt ind i undervisning og øvelser i de evangelikale kirker. Hvis vi definerer Guds sandhed som den måde, hvorpå tingene er - objektivt set fra Guds perspektiv (som er ufejlbarlig) - er erklæringen korrekt. Men situationen er langt mere kompleks, end det vedkendes af omtalte fremgangsmåde.

Sandhed, der er konstateret med rimelig sandsynlighed gennem de videnskabelige processer, som anvendes på sociale og psykologiske spørgsmål, er ikke en trussel for bibelsk kristendom. Hvis vi tror, at Bibelen er ufejlbarlig og inspireret af Gud, vil vi ikke forvente, at den er uforenelig med de faktiske omstændigheder, som naturligt findes i det skabte univers. Dette omfatter fakta om menneskets natur, dets psykologiske sammensætning og dets samfundsmæssige relationer.

Problemet har været, at meget materiale, som kun delvist forstås af dens evangeliske brugere, og som ofte er bestemt til at gendrives af senere videnskabelige beviser, er blevet ukritisk promoveret som "Guds sandhed”. Et nyligt eksempel har været populariseringen af forskellene mellem venstre og højre hjernehalvdel til bestemmelse af personlighed, kunstnerisk evne, temperament, og kønsrelaterede forskelle imellem mennesker. Noget af materialet er også blevet sammenbygget med okkulte og New Age begreber.

Nogle videnskabsmænd, som tidligt forskede i hjernehalvdele, har været åbenlyst kritiske overfor mange af de populærvidenskabelige og uholdbare programmer, som har fundet sted. Andre forskere er skeptiske overfor, hvorvidt en person kan gøre ret meget for at styre hvilken halvdel af hans hjerne, der bliver brugt til en given aktivitet. Uanset hvad der måtte komme fra venstre- eller højre-hjernehalvdel, så er det klart, at "Guds sandhed” om den sag ikke er blevet bestemt med tilstrækkelig sandsynlighed. Men evangeliske kirker har afholdt hjernehalvdels-seminarer, hvor folk med ringe eller ingen videnskabelig forståelse af den menneskelige hjerne har undervist. Kristne lærer efter sigende at ændre deres talenter og personligheder ved at opererer ud fra forskellige halvdele af deres hjerner.
----------------------------------------------------------------
Oversættelse: Lis Jensen
Source: http://cicministry.org/commentary/issue8.htm