Når vægterne bringes til tavshed.

Fra Olivetreeviews.org/
28. juli 2010.
Af Jan Markell.


Der er nu en krig på ord i USA. Kampen for yderligere at censurere, omforme, fordreje og bringe ord til tavshed raser. Venstrefløjen i ledelsen er fast besluttet på at berøve amerikanerne den ene frihed efter den anden, men det største tab ville være vores ytringsfrihed. I The American Thinker fra 26. juli anføres:

"Det er en skræmmende tanke: Regeringens overtagelse af medierne. Men efter at have strammet deres greb om sundhedspleje, finansielle tjenesteydelser og energi, er det kun logisk, at demokraterne skulle vende opmærksomheden mod medierne.

"Drøftelser, som pågår i ”Federal Trade Commission” og ”Federal Communications Commission” peger på en farlig ny indsats for at regulere, hvad amerikanerne læser og hører. Ifølge drøftelserne ville overtagelsen gælde over hele linjen fra trykte medier, radio og TV til Internettet. Resultatet af de foreslåede regler ville være intet mindre end afslutningen på ytringsfriheden i Amerika."

Som Jack Kinsella anfører i sin seneste kommentar: "I april kasserede et tre-dommers panel i Washington FCC's forsøg på at indføre "net-neutralitets" forordninger for Internettet, idet det gjorde gældende, at FCC ikke har beføjelser til dette. FCC reagerede med en udtalelse, der siger, at beslutningen ikke 'lukkede døren for andre metoder til opnåelse af dette vigtige mål’."

Med andre ord er kampen begyndt, og hvis plan "A" ikke virker, vil de vælge plan "B" eller "C" for at få USA til at ligne Venezuela, når det drejer sig om pressefrihed, Internet, Radio, osv.”

Kinsella fortsætter:
"Amerika’s dominerende nyheds-organisationer er allerede konsoliderede i hænderne på blot fem mega-selskaber. Vi advarede tilbage i 2003 om de farer, der er forbundet med at lægge for meget magt i hænderne på så få."

Kinsella siger også:
"Et af de allerførste mål i Obama-administrationen 's "grundlæggende transformation” var – og er stadig - hvad Obama's FCC kalder "genopfindelse af journalistikken."

Mørkets kræfter arbejder og fordeler, planlægger og intrigerer, for at forhindre os i at få kendskab til sandheden. Og mens nogle fortalere for ondskaben er magter og myndigheder ”i luften”, er endnu flere af dem politikere, klædt i dyre jakkesæt og fint polerede, udenlandsk fremstillede sko, der matcher deres gigantiske selvbillede som magt-mæglere.

For at udføre deres planer, må de bringe modstandere og sandhedsvidner til tavshed. De skal lukke munden på alle konservative og kristne stemmer. Tag ikke fejl af, at de vil forsøge, hvad enten det er gennem den uretfærdige "Fairness Doctrine" eller noget lignende, blot med et andet navn. Måske kan der komme kampe i retten, men intet vil afskrække de nuværende magthavere fra at kontrollere, hvad du og jeg hører og læser.

”Federal Communications Commission” og ”Federal Trade Commission” er de største aktører i denne indsats.

Hvordan vil dette fungere? Ifølge de foreslåede ændringer vil regeringen have ret til at pålægge afgifter på udvalgte medier (herunder Internet-udbydere og Internetsider) og omfordele midler til de traditionelle, liberale nyhedsmedier. Regering kunne indføre en "Fairness Doctrine" på Internettet og på radioen - og dermed tvinge konservative medier til at "afbalancere" deres programplanlægning - herunder liberale kommentarer.

Regeringen ville også have en bred vifte af muligheder for at støtte liberale medier, herunder endeløse tilskud ud af skatteydernes penge til venstreorienterede tidsskrifter som The New York Times samt øget støtte til "progressive" medier som National Public Radio og The Public Broadcasting System. Dette er ethvert totalitært diktaturs krumspring, enten det drejer sig om en sofistikeret nation eller en bananrepublik. Og sådanne regler kan komme til en by i nærheden af dig.

Du har måske ikke lyst til frivilligt at gå med mig tilbage til Det tredje Rige’s æra, men du skal. Vi er nødt til at lære af den. Som Irwin Lutzer skriver i sin nye bog: When a Nation Forgets God: 7 Lessons We Must Learn from Nazi Germany:

"Hitler mente, at det talte ord kunne omvende nogen til en radikal dagsorden. Men Hitler havde ikke beføjelser i dagens medier. Tænk på, hvad Hitler kunne have gjort, hvis han kunne have brugt dagens TV, radio, Internet, osv."

Måske han virkelig kunne have overtaget verden i en senere tidsalder.

De, der er foruroligede over en regerings overtagelse af medierne, behøver blot at huske navnet Joseph Goebbels. Det var Goebbels’ manipulationer af medierne, der bragte Hitler til magten og sikrede ham kontrollen over Tyskland helt frem til slutningen af regimet. Det var Goebbels, der organiserede candlelight-processionerne, masse-møderne, nationale radio udsendelser (under indsigelse fra uafhængige stations-ejere) og den endelige beslaglæggelse af alle trykte og elektroniske medier.

Er det ikke interessant, at Antikrist i de sidste dage ifølge Bibelen vil styre alt, hvad folk kan se, høre og læse? Effekten af den Sataniske treenighed vil træde ind i ethvert hjem. Der står i Johannes Åbenbaring 13:7: ”… og det fik givet magt over hver stamme og folk, tungemål og folkeslag”.

Denne fremtidige Führer vil have til opgave at propagandere over hele verden igennem et kontrolleret medie. Denne Antikrist vil være en lidenskabelig leder med et tiltalende budskab og en talestrøm, der vil lyde overjordisk, fordi hans magt kommer fra en anden verden. Han vil være en mester i at tale med to tunger. Men han vil bringe sine modstandere til tavshed.

Siger jeg, at Obama og hans gruppe vil spille en rolle i den Antikristelige administration? Måske vil han det, men Barack Obama er kun forløberen for denne onde mand. Vi så det i kampagnen i 2008, da Obama's verdensturné gav en forsmag på den modtagelse, som Antikrist kan forventes at få. Antikrist vil stå i nogle hovedstæder og rette henvendelse til mennesker i hele verden og fortælle dem, at han er den, de har ventet på. Han vil endda afsløre, hvordan han vil løse verdens gælds-problem. Han vil blive modtaget som en rockstjerne og få den samme form for hilsen, som Obama fik i Berlin.

Source: http://www.crossroad.to/articles2/010/olivetree/7-silenced.htm
Oversæt: Lis Jensen