Citater af Jan Bygstad.

Fra "Overgivet til Herrens ord".

Side 97.
"De seneste år er der sket et jordskred, som har ramt både folk og kirke; et jordskred, som er resultatet af, at saltet gradvist er blevet vasket ud, og af at så få har været opmærksomme på, hvad der skete.
Saltet er gradvist vasket ud af forkyndelsen, saltet er gradvist vasket ud af menighedens liv.
Og da kommer jordskredet---et jordskred som rammer og går igennem hele samfundet."

"Efterfølgende ser vi, at det som profeten på den gamle pagts tid talte om, nu sker for vore øjne i disse dage: Uret kaldes ret, ondt kaldes godt, synd kaldes kærlighed. Det, der før var helligt, kaldes nu farisæisme, og fromhed byttes ud med skamløshed."
"Vi vil have det ligesom alle de andre folk." (1.Sam.8.20).

Side 73.
"Skal vi sammenfatte de falske profeters budskab, kan det gøres på følgende måde:
De talte om Guds nåde, men aldrig om Guds dom.
De talte om Guds kærlighed, men aldrig om hans hellighed og vrede.
De forkyndte "evangelium", men ikke lov, lovede Guds velsignelse uden omvendelse.
De forklarede ikke for folket alvoren i at have med Den Hellige at gøre, og derfor blev deres forkyndelse blot søde vuggeviser for et folk, som var i dyb søvn."

Side 120.
"På denne måde demonstrerer Jesus meget klart, hvordan lov og evangelium skal anvendes i forkyndelse og sjælesorg.
Hvem er det, der skal høre evangeliet?
Netop den synder, som er syg i samvittigheden. Ingen anden!
Den, som ikke er i nød over sig selv og sin synd, skal ikke have evangeliet forkyndt!
Han skal høre loven, for at han kan lære sig selv at kende i sandhed."

Side 185-186.
"Det, der kendetegner den ufarlige forkyndelse, er netop, at den ikke sætter skel.
Der bliver intet skel mellem inden for og uden for Guds rige, intet skel mellem frelst og ufrelst.
Der sættes ikke skel mellem det at korsfæste selvet og at elske selvet.
Vi hører sjældent om den trange port og den smalle vej, og endnu mindre om den hellige og den vrede Gud.
Og konsekvensen bliver, at forsoningens ord, ordet om korset, mister sin kraft (jf. 1. Kor. 1,17b; Matt. 5,13).
Magtesløshed og kraftesløshed er vores krise."

"Forfaldstiden er kendetegnet af, at mennesker sammenblander lys og mørke, hvorimod fornyelsestiderne kendetegnes af, at Gud Herren skiller lyset fra mørket."

Side 167.
Forsvinder troen på, at Guds ord har magt til at virke af sig selv, vil man i stedet begynde at erstatte forkyndelsen af Guds ord med andre virkemidler, som kan "tiltrække" folk. Man indfører sang og musik, man indfører underholdning, man indfører alle mulige aktiviteter, som man regner med vil gribe folk. Ordet forkyndes kun overfladisk, i form af selvfølgeligheder som alle "ved" og "kan", og i stedet fokuserer man på alle de andre tiltag og virkemidler, som skal "nå folk".
Da får vi en tom forkyndelse, som ikke kan mætte.
--------------------------------------------------------------------
Fra "Overgivet til Herrens Ord".
Af Jan Bygstad,
Udgivet af Luthersk Missionsforenings Bibelskoles Elevforening,
2004.