Af C. O. Rosenius,
Fra Rosenius' Samlede Skrifter,
Bind XIII,
Siderne 15-16 og 17.
Guds Ord og dets brug.
Når man betænker dette emnes overordentlige vigtighed og samtidig ser, hvordan det på dette område står til iblandt os, er det ikke uden bæven, man tager det op til behandling.
Det, man ser, kan få en kristens hjerte til at briste, og dog – hvad kan man gøre?
Herre! Du alene er fårenes hyrde, sjælenes tilsynsmand – du må hjælpe!
Vi vil først gøre os klart, hvor stor en fare de mange forskellige vildledende røster, der svirrer i luften omkring os, betyder.
Når dette gælder valget af den forkyndelse, vi hører, og de bøger, vi læser, er vi mennesker en flok får, der er sluppet løs i den store, vilde ørken, mens forskellige hyrder fra hver sin kant forsøger at lokke dem til sig.
”Der er ingen ende på, som der skrives bøger” siger allerede Prædikeren. (Præd. 12,12) Og i vor tid især er der et væld af religiøs litteratur, repræsenterende vidt forskellige religiøse anskuelser.
Ikke uden grund siger apostelen:
”Tro ikke enhver ånd, men prøv ånderne, om de er af Gud” 1. Johs. 4,1ff.
Thi et menneskes evige skæbne vil ofte være afhængig af, hvilke bøger det har læst, og til hvilken forkyndelse det har lyttet.
Du skal derfor betænke, at det er skadeligt at læse og skadeligt at høre – nemlig, når det, der læses og høres, ikke er af opbyggende, men af nedbrydende art.
Det går ind i din udødelige ånd ligesom gift i dit legeme og fordærver for tid og evighed det dyrebareste, du ejer.
Men for den, der regner med Bibelen som Guds ord, skulle der dog vel ingen fare være, vil måske nogen mene.
Sandt er det, at den, som under bøn om Guds Ånd benytter (s.16) bibelordet som Guds ord, og står over for det med den ærbødighed og det villige sind, som ordet kræver, visselig dér skal finde det rette livets vand og ved Guds trofasthed blive bevaret for dødelige vildfarelser.
Men brønden er dyb, og vi behøver både øsekar og nogen til at bruge dem.
Vi behøver fortolkere, som kan drage Bibelens hellige sandheder frem i lyset.
Og da er det, at farerne lurer på os, som tror på Bibelens sandhed.
Thi fortolkerne er af mange forskellige slags.
Selv Djævelen benyttede sig af Skriftens ord, da han fristede Jesus, og de fleste af Djævelens apostle gør det samme.
Det er med henblik på dette, at Luther kalder Bibelen en kætterbog. Den må finde sig i, at også kætterne benytter sig af dens hellige ord.
...........................................
Side 17:
Den forkynder, som ejer verdens venskab, og de bøger, verden sætter pris på, volder ikke mørkets rige nogen synderlig skade.
Både i Bibelen og i kirkehistorien ser vi denne regel bekræftet
Har vi nu denne viden, vil det være vor lykke, om vi handler derefter.
Ikke bedømmer det, der skrives og forkyndes, efter vor egen smag, men regner med den mulighed, at denne kan bedrage os, og erkender, at den selv bør bedømmes ud fra det, der er bevist at være Kristi lære.
Om end denne lære måske ikke lige straks smager os, så er den ikke desto mindre sund.
Og ved at omgås den bliver vi forvandlet efter dens billede, og det varer ikke længe, inden vi foretrækker den fremfor noget andet.
-----------------------------------------------------------
Rosenius' skrifter (sæt på 8 bind).
De vigtigste artikler fra serien "Samlede Skrifter" er blevet bearbejdet af Merete Bandak (cand mag), til nudansk og i en lettere forkortet udgave.
De otte bøger udkom med et halvt års interval i årene 1998-2002, og har fået tilnavnet "UDGAVE 2000 - det bedste fra Rosenius".
Fås hos forlaget,
LogosMedia.
