Forfatter: Margareta Melin.
Forlag: Unitas
År: 1998
Uddrag af bogen:
"Selv har jeg valgt i første omgang at sige "jeg" om den gode vilje, om gudsbilledet i mig. Og jeg mener, det er det, Paulus gør i denne tekst, når han bl.a. skriver:
"Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men synden som bor i mig."
To gange skriver han det samme: Hvis ikke jeg vil det, så er det ikke mig! Min sande identitet er tæt knyttet til min vilje. Når man ved, at der er en guddommelig grund i ens væsen, kan man med større håb arbejde med sig selv, end når man tror, at man dybest set er og bliver en synder."
"Man kan tilbringe flere timer med ikke at 'gøre' andet end at gentage de samme ord, mens man sidder, går en tur, jogger, drikker, strikker, ligger eller knæler. Ordene, som efterhånden kommer helt af sig selv, uden tanken er med i det, virker på samme måde som tungetale: ånden fortsætter med at bede og kommunikere med Guds Ånd, mens hjernen hviler sig. De stadig gentagne bønneord leder ind i en tilstand af bøn."
"Ligesom jeg kan forblive i bønnen ved at gentage de samme ord, sådan kan jeg også meditere over en sætning ved at gentage den...."
"Når man vil meditere over et bibelord, er det klogt at vælge et, der vækker genklang, som slår en følelse an."
Frelse betyder i denne sammenhæng at blive sat fri til at være det menneske, jeg er skabt og kaldet til at være - det menneske, jeg ville være, hvis jeg var frigjort fra alt, som blokerer, binder, forvrænger..."
"Paulus taler om en frelses-proces, hvor Gud og mennesket arbejder intensivt sammen... Han påvirker og styrker menneskers vilje og er med i alt, det gør--derfor er det umagen værd at gøre sit allerbedste, at tro på sig selv, ikke at give op..."
"Det vigtigste er selve kilden, selve lyset. At livet er tilgængeligt inden i mig, det uforgængelige liv: nåden, trøsten, ømheden."
"Jeg kan lægge min bøn ind i hjerteslaget og lade hjertet tale på mine vegne. Jeg kan lade den trofaste rytme være et udtryk for den bøn, jeg gerne vil rette uden ophør til Gud: Ab-ba, Je-sus, du-du... På den måde beder jeg mit hjerte om at være en lovsang til Gud med hvert eneste slag, mens min bevidsthed er optaget andetssteds. Og mit hjerte beder mig---hver gang jeg lytter til dets rytme---at forene sig med det i uafbrudt bøn."
-----------------------------------------
Forfatter: Margareta Melin
Forlag: Unitas
År: 2005
Uddrag fra bogen:
"Livets store gave til mig som menneske er at være nogen og lidt efter lidt blive den person, jeg er … I Guds øjne har hver og en sin værdi, sin skønhed. Inde bag skår og frygt er der en hellighed, en tone af den kærlighed, som har frembragt verden. At se med Guds øjne er at se forbi det ydre – ind til en kerne af guddommelighed.”
-------------------------------
Margareta Melins hjemmeside: Ekosofi.se/melin/index.htm
Wikipedia.se: Ekosofi, ekologisk filosofi, skapad av Arne Næss. Ordet är bildat av grekiskans oikos ("att hushålla") och sofi ("vishet"). Ekosofer ser allt levande som en helhet... Læs mere her.
-------------------------------
Fra Bibelen Online:
"Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud. De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste. Deres strube er en åben grav, med deres tunger taler de svig; der er slangegift under deres læber, deres mund er fuld af forbandelse og forbitrelse." Rom. 3,10-14.
------------
"For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft – der står jo skrevet: De vises visdom vil jeg ødelægge, de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre." 1. Kor. 1,18-19.