Fra GototheBible.comAf Dr. Harry Ironside.
(1876-1951).
”Afsløring af vildfarelser: Er det umagen værd?”
Der gøres ofte indsigelser - endog af nogle, der er sunde i troen – imod afsløringen af vildfarelser, som værende totalt negativ og ikke særligt opbyggelig. I den senere tid har der lydt et ramaskrig imod enhver negativ undervisning.
Men de brødre, som har dette synspunkt, glemmer, at en stor del af Det nye Testamente - både lære fra Herren selv og fra apostlenes skrifter - er af den selvsamme karakter – nemlig, at påvise den sataniske oprindelse af de vildførende ordninger, som Peter i sit andet brev så afgjort refererer til som ”ødelæggende vrang-lærdomme” (2. Pet. 2,1), samt de foruroligende resultater af deres udbredelse.
Herren profeterede: ”Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild.” Matt. 24,11. Hvor mange falske profeter er der ikke stået frem i vore dage; og hvor mange er ikke blevet forført.
Paulus forudsagde: ”Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal I være på vagt”, Ap.G. 20,29-31.
Min egen iagttagelse viser, at disse ”glubske ulve” – alene eller i flok – ikke skåner endog den mest begunstigede hjord.
Tilsynsmænd vil i disse ”farefulde tider” gøre vel i at notere sig apostelens advarsel:
”Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd”, Ap.G. 20,28.
Det er vigtigt i vore dage, som i Paulus’ – ja, i virkeligheden er det tiltagende mere vigtigt – at afsløre de mange typer af falsk lære, som det vrimler med alle vegne.
Vi bliver opfordret til at ”kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget de hellige”, Jud. 3b, mens vi fastholder sandheden i kærlighed. Troen indebærer hele fylden i den åbenbarede sandhed, og at kæmpe for hele Guds sandhed nødvendiggør nogen negativ undervisning.
Valget er ikke vort.
Judas sagde, at han foretrak et andet – et behageligere tema – ”Mine kære, mens jeg nu er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor fælles frelse, har jeg anset det for nødvendigt at skrive til jer og formane jer til at kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget de hellige. For der har sneget sig nogle mennesker ind, som der allerede for længe siden var skrevet om, at de skulle rammes af denne dom; de er ugudelige, de misbruger vor Guds nåde til tøjlesløshed og fornægter vor eneste hersker og herre, Jesus Kristus”, Jud. 3-4.
Paulus formaner os ligeledes: ”og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men afslør dem”, Efes. 5,11.
Dette indebærer ikke en skånselsløs behandling af de, der er fanget i vildfarelser – tvært imod. Men hvis det bliver indvendt, at afsløringen af vildfarelser nødvendiggør uvenlig tanker om andre, som ikke ser, som vi gør, er vort svar:
”Det har altid været enhver trofast Kristi tjeners pligt at advare imod enhver lære, som vil gøre Kristus mindre dyrebar, eller som taler nedsættende om Hans fuldbragte frelsesværk og Hans nuværende, helt fyldestgørende tjeneste som vor store ypperstepræst og talsmand.”
Ethvert læresystem kan dømmes efter, hvad det fremsætter med hensyn til den fundamentale trossandhed.
”Hvad mener I om Kristus?” er stadig den sande prøve for enhver trosbekendelse, Matt. 22,42. Bibelens Kristus er visselig ikke den Kristus, som findes i enhver falsk – ”isme”. Hver kult har sin grufulde karikatur af vor elskede Herre.
Lad os, som er løskøbt ved udgydelsen af Hans dyrebare blod, være ”gode Jesu Kristi stridsmænd”. Vi har brug for Gudgivne værdier, efterhånden som slaget imod det ondes styrke vokser og bliver stadig mere hedt.
Fristelsen til at gå på kompromis er der konstant.
”Lad os da gå ud til ham »uden for lejren« og bære hans forhånelse”, Hebr. 13,13. Det er altid rigtigt at stå fast på det, Gud har åbenbaret med hensyn til Hans velsignede Søn og hans værk.
”Løgnens far” beskæftiger sig med halve sandheder og specialiserer sig i de mest spidsfindige fejlslutninger med hensyn til Herren Jesus - vor eneste og fyldestgørende Frelser.
Vildfarelser er som surdej, om hvilken vi læser: ”Den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen”, Gal. 5,9. Sandhed blandet med vildfarelse er ensbetydende med vildfarelse – rent bortset fra, at det ser mere harmløst ud, og derfor er farligere. Gud hader en sådan sammenblanding!
Enhver vildfarelse eller enhver sammenblanding af sandhed og vildfarelse kræver en klar afsløring og afvisning. At se igennem fingre med noget sådant er at være utro overfor Gud og Hans Ord og forræderisk overfor ubefæstede sjæle, for hvem Kristus døde.
At afsløre vildfarelser er et højst upopulært arbejde. Men set fra ethvert sandt standpunkt er det arbejdet værd.
For vor Frelser betyder det, at Han fra os, som er købt med Hans blod, modtager den trofasthed, som vi er Ham skyldig.
For os selv sikrer det en fremtidig, tusindfoldig belønning, hvis vi betragter Hebr. 11,26: ”Han regnede Kristi forhånelse for en større rigdom end Egyptens skatte, for han havde lønnen for øje.”
Og for sjæle, som er ”fanget i fuglefængerens snare” – hvor mange der er af dem, ved kun Gud – kan det betyde overstrømmende og evigt lys og liv.
--------------------
[Dr. Harry Ironside (1876-1951), en gudfrygtig, fundamentalistisk forfatter og underviser igennem mange år, tjente som pastor ved 'Chicagos Moody Memorial Church' fra 1930-1948].
--------------------
Oversæt. Lis J.
------------------------------------------------------------------
