Af overlæge Poul Erik Haahr,Marts 2008.
Mark Driscoll, f. 1970, grundlagde Mars Hill Church i Seattle i 1996 og har i løbet af de 11 år, der er gået siden, bygget kirken op, så der nu er omkring 6.000 medlemmer.
Han har grundlagt en såkaldt Acts 29 organisation, der har kirkeplantning som mål sammen med hjælp til kirker i kriser. Organisationen har i dag ca. 170 kirker tilknyttet internationalt.
Han listes som en af de 50 mest indflydelsesrige kirkeledere i USA i dag.
Han regnes for en af lederne i Emergent Church bevægelsen, selv om han på en lang række punkter står på en væsentlig mere ’konservativ fløj’ end f.eks. Brian McLaren og Rob Bell (liberale fløj), som han har brudt med og undsiger på en lang række punkter, fordi de direkte stiller spørgsmålstegn ved og undergraver mange kristne grundsandheder.
Han er kendt som en som en dygtig, vidende og blændende formidler. [1]
Men hvem er han og hvad står han for?
Hvad viser ½ times research på internettet om hans åndelige dømmekraft, og hvad han står for - ud over det umiddelbart pæne indtryk som anført ovenfor?
Her blot nogle af de væsentligste anmærkninger:
Sprogbruget.
Han er omtalt af Don Miller som Mark the Cussing Pastor (Mark den bandende præst) i ’Blue Like Jazz’ [2], hvilket vel i bedste fald skal forstås sådan, at hans budskaber er pakket ind i et ret så grænseoverskridende sprogbrug. Nogle betegner den direkte som vulgær og sarkastisk. Dette nok affødt af hans arbejde i et ’hårdt’ område, der betegnes som et af de mindst religiøse i USA. Sproget er et redskab til at komme i kontakt med dem vi ønsker at formidle evangeliet til, men hvilket sprog?
Bibelen lærer os, at hvad hjertet er fuldt af løber munden over med. [3]
Kristne er ingenlunde kaldet til at bruge et vulgært, sarkastisk eller udfordrende sprogbrug - Bibelen giver aldrig et eneste eksempel på noget sådant, og Jesus, der netop færdedes blandt syndere og udstødte, forfaldt aldrig dertil - tværtimod.
Alligevel er det kendetegnede for Mark Driscoll.
Anbefalet læsning.
Mark Driscoll anbefaler en lang række bøger af ’gode kendte forfattere’, men også bøger af forfattere med et yderst tvivlsomt teologisk indhold, incl. anbefaling af ’kontemplative forfattere’ - incl. Thomas Merton - der formidler ’østens bønneform og mystik’ ind i kristen sammenhæng. [4]
Der er ikke nogen klar skelnen eller liniemæssig konsistens i vejledningerne.
Nytårsaften.
I stedet for at holde en nytårsgudstjeneste ryddede Mark Driscoll kirkegulvet og lavede det om til et kæmpemæssigt dansegulv, og kirkefaciliteterne ændredes til en ’fornem klub’.
Musikken blev leveret af et af nordamerikas mest populære danseorkestre: Bobby Medina and The Red Hot Band. Indlagt dansekonkurrence med 200 $ i førstepræmie.
Som de skriver: Det bliver en uforglemmelig aften. [5]
Skik jer ikke lige med denne verden! [6] står der skrevet. Spørgsmålet er, om et sådant arrangement i Guds hus er velbehageligt for ham, der er hellig og intet urent tåler - noget han gerne deltager i - eller om følgende ord passer bedre: Der står skrevet: ’Mit hus skal kaldes et bedehus.’ Men I gør det til en røverkule. [7]
Chrystal Cathedral.
Robert Schullers evangelium har intet med Kristi evangelium at gøre. At fortælle nogen, at de er syndere, der trænger til omvendelse, er ifølge ham direkte ukristeligt. Derfor taler han aldrig om synd.
Skal ikke her skrive mere om denne røst fra afgrunden, men Bibelen lærer klart, enkelt, ligetil og helt entydigt: Hold jer fra dem! [8] Hold jer fra det onde i enhver skikkelse! [9]
Da Robert Schuller så inviterede Mark Driscoll til Chrystal Cathedral tilbragte Driscoll et par dage med bøn og fornemmede, at Jesus ville, han skulle tage af sted.
Det blev en uforglemmelig oplevelse for Driscoll. Han slutter sin beskrivelse af oplevelsen hos Robert Schuller således:
Jeg tog af sted overbevist om, at til trods for vore forskelligheder, så havde jeg fået anskuelsesundervisning i emner som gæstfrihed, kærlighed og opmuntring.
Jeg vil gerne takke Dr. Schuller for hans venlighed imod mig og kongratulere ham med hans halve århundrede med tjenesten ved Chrystal Cathedral i denne, hans sidste uge, ved embedet. Jeg vil også gerne kongratulere hans søn (overtager ledelsen efter faderen), som jeg får at se igen, når jeg til marts vender tilbage til Chrystal Cathedral for at undervise ved en samling for præster med små menigheder.
Hvor er Driscolls dømmekraft?
Tager til Crystal Cathedral i strid med Guds ords klare anvisninger (som en anden Bileam - se 4. Mos 22), og fordi han får en venlig og positiv behandling, lykønsker han Schuller med det, han har bedrevet, gennem 50 års systematisk formidling af falsk lære.
Sjælesorg.
Al kristent arbejde og forkyndelse har egentlig sjælesorg som overordnet overskrift:
- at føre mennesker ind i mødet med den hellige, hvor man får sig selv at se, nøgen og afklædt, som den synder man er.
- at forkynde evangeliet om syndernes forladelse ved Jesu blod, således at synderen ser sig ren og retfærdig - uforskyldt af nåde.
- at opbygge, styrke og trøste Guds børn i den (ånds-)kamp, de står i som fremmede og udlændinge i denne verden, således at de må blive bevaret, og nå himlens herlighed - trods deres skrøbelighed og fald.
- at advare og skærme mod det, der vil rive os bort fra den oprigtige kærlighed til Kristus.
- at udøve egentlig sjælesorg over dem der er i konkret syndenød.
Her følger et eksempel fra Mark Driscolls bog: Confession of a Reformission Rev.:
Hard Lessons from an Emerging Missional Church vedrørende sjælesorg:
"En nat ved 3-tiden - et gudsforladt tidspunkt, hvor jeg ikke engang er en kristen - ringede ’kirke-telefonen’. Jeg tog halvt bedøvet telefonen, og i den anden ende var der en eller anden kollegie-fyr der græd.
Jeg spurgte ham, hvad der var galt, og han sagde, at det var en nødsituation, og at han virkelig havde brug for at tale med mig.
Jeg prøvede at mobilisere min indre præst - jeg satte mig op og prøvede at foregive, at jeg var interesseret.
Jeg spurgte ham, hvad der var galt, og han talte en tid usammenhængende om ingenting, hvilket normalt betyder at en fyr har syndet og spilder tiden med nyttesløs snak, fordi han er for skamfuld til bare at gå direkte til sagen og bekende.
Så jeg afbrød ham medens spørgsmålet røg ud af munden:
’Klokken er tre om natten, så hold op med din tågesnak. Hvad har du gjort?’
”Jeg har onaneret” sagde han.
”Og det er det?” sagde jeg.
”Ja” svarede han. ”I nat så jeg en pornofilm og jeg onanerede.”
”Er pornofilmen slut?” spurgte jeg.
”Var det en god pornofilm?” spurgte jeg.
Han svarede ikke.
”Okay, du har allerede set hele pornofilmen og rykket i dit værktøj, så hvad forventer du dig af mig?” spurgte jeg.
”Jeg ved det ikke” sagde han. ”Du er min præst, så jeg tænkte, at du måske kunne bede for mig.”
For at være ærlig, jeg ønskede ikke at bede, så jeg sagde bare det første, jeg kom i tanke om. ”Jesus, jeg takker dig for at du ikke slog ham ihjel på grund af hans perversitet. Amen”, bad jeg.
”Alright, nu burde du kunne sove godt, så gå i seng, og ring ikke til mig igen i nat, for jeg sover, og du gør mig vred”, sagde jeg.
”Jamen, hvad skal jeg da gøre nu?” spurgte han.
”Du må stoppe med at se porno og efterfølgende græde som en lille baby, og i stedet se at blive voksen. Jeg har ikke tid til at være ansvarlig over for dig, så du må se at blive voksen, stramme dig an og løse problemet selv. Det er godt at se på en nøgen kvinde, så få dig et arbejde, få dig en hustru, og bed hende tage tøjet af og se på hende i stedet. Okay?” sagde jeg."[10]
Hvad har Driscoll så travlt med?
At få en kirke med mere end 20.000 deltagere!
Fint nok, men hvor er omsorgen for den enkelte som f.eks. denne unge mand?
Han var i nød over sig selv og sin synd.
Men hvad mødte ham da han søgte hjælp hos Driscoll?
Helt anderledes var det, da Jesus en nat fik besøg.[11]
Det blev til en samtale med alvor og vejledning.
Kom frem i lyset! For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.
Den, der tror på ham, dømmes ikke.
Og videre lyder det hos Johannes: Den der kommer til mig, vil jeg aldrig jage bort.[12]
For Herrens løfte til os syndere lyder:
Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren.
Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne;er de røde som purpur, kan de blive som uld. [13]
Tænk, om Mark Driscoll havde talt med denne unge mand på samme vis - så havde denne måske i den nat fået lov til at se, at der var frelse - også for en synder som ham - uforskyldt af nåde.
Nu blev han berøvet denne mulighed - og Driscoll beretter selv frejdigt derom.
Konklusion.
Mark Driscoll er hjemmehørende inden for Kirkevækst-/Emergentbevægelsen. Ovennævnte repræsenterer frugten af ½ times søgning på internettet. Det er, hvad der gemmer sig bag facaden på denne, den mest ’bibeltro’ kirkevækstmand, vi endnu har været i kontakt med.
Ordene er hans egne.
--------------------
Læs mere om Mark Driscoll her.
--------------------
Fodnoter:
[1] Se f.eks.: http://www.christianitytoday.com/ct/2007/september/30.44.html?start=6 til lidt baggrundsinformation
[2] Donald Miller: Blue Like Jazz. Ikke religiøse tanker omkring kristen spiritualitet.
http://www.amazon.com/Blue-Like-Jazz-Nonreligious-Spirituality/dp/0785263705.
[3] Luk 6,45.
[4] Se f.eks. følgende to artikler http://www.lighthousetrailsresearch.com/blog/index.php?c=1&more=1&p=157
http://www.lighthousetrailsresearch.com/blog/index.php?p=931&more=1&c=1
[5] Se http://www.sliceoflaodicea.com/?p=178 og http://www.redhotbash.com/
[6] Rom 12.2.
[7] Matt 21,12-13.
[8] Rom 16,17.
[9] 1 Tess 5,22
[10] http://www.challies.com/archives/book-reviews/confessions-of.php
[11] Joh 3,1-21. Jesu samtale med Nikodemus.
[12] Joh 6,37
[13] Es 1,18.
