Kritisk information om Akupunktur.

Fra Dialogcentret.dk
Akupunktur er en populær alternativ behandling. Den anvendes af såvel læger og sygeplejesker som lægfolk. Men mange er også ofte forvirrerede over denne behandlingsform, da den bliver fortolket og præsenteret på mange måder: både religiøst og ikke-religiøst.

Akupunkturens oprindelse og udvikling.
I begyndelsen af 1970’erne fandt man nogle manuskripter fra år 168 f.Kr. i Ma-Wang-Tui gravene i Kina. Disse manuskripter beskrev den kinesiske medicinlære samt de behandlingsformer, der blev brugt i det 3.-2. århundrede f.Kr.

Akupunktur omtales ikke i disse manuskripter, men blev først beskrevet som en egentlig behandlingsform i Shi-Chi-teksten i året 90 f.Kr. Denne tekst henlægger akupunkturens oprindelse til den legendariske "gule kejser" Huang Ti fra det 3. årtusinde. Akupunktur er således en gammel behandlingsform, der har fundet sin første legitimering i legendernes storhed.

Men det var i 1970’erne, at akupunktur for alvor slog igennem i Vesten. mBesøg i Kina var på denne tid blevet meget populære for læger og indebar ofte en demonstration af den næsten mirakuløse virkning af akupunktur. Disse besøg blev rosende beskrevet i vestlige lægevidenskabelige tidsskrifter. I Vesten fulgte en hastigt voksende popularitet som følge af disse rapporter, som den populære del af pressen glædeligt formidlede videre til sit sensationshungrende publikum.

Op igennem 1970’erne blev akupunktur en fast bestanddel af det alternative behandlerudbud, men gradvist vandt akupunktur også indpas i det etablerede behandlersystem. I dag er det således mellem en tredjedel og halvdelen af danske praktiserende læger, der bruger akupunktur.


Akupunkturens navn og anvendelse.
Princippet i akupunkturbehandlingen er, at akupunktøren indsætter tynde nåle i bestemte punkter på patientens hud for at forebygge eller behandle bestemte sygdomme.

Selve udtrykket akupunktur stammer fra to latinske ord: "Acus", der betyder nål eller spids, og "punktur" der kommer af "pungere", der betyder punktere eller stikke. Betegnelsen akupunktur er således en vestlig konstrueret term, selv om det i dag er blevet en international anvendt betegnelse for behandlingsmetoden. I Kina bruger de udtrykket "Zhen".


Former for akupunktur.
Akupunktur har mange varianter og kan antage forskellige former. Det er op til behandleren at vælge, om han eller hun vil manipulere med akupunkturpunkterne med traditionel akupunktur, eller om han eller hun vil anvende en særlig udgave af akupunktur. Nogle af de akupunkturformer der udbydes, er bl.a. knogleakupunktur (hvor nålene berører knoglerne), øreakupunktur (hvor nålene sættes i det ydre øre, som antages at afspejle hele kroppen), skalpakupunktur (hvor nålene anbringes i hovedbunden) og elektroakupunktur (hvor der er strøm i nålene).


Virker akupunktur?
Der er lavet flere kliniske undersøgelser af akupunkturs virkning. Konklusionen kan indskrives i tre kategorier:

1) ufuldstændig /mangelfuld dokumentation,
2) ingen positiv dokumentation og
3) påvist positiv dokumentation.

Fordelingen giver således dette billede:
Behandling med akupunktur for:

· astma, igangsætning af fødsel, kronisk ledegigt, kroniske smerter, menstruationssmerter, rygestop og tennisalbue har en ufuldstændig og mangelfuld dokumentation.

· helvedesild, lændesmerter og vægttab har ingen positiv dokumentation.

· hovedpine, kvalme og opkastning efter operation, kæbesmerter og tandsmerter har en positiv dokumentation.

De videnskabelige undersøgelser har således vist, at det er relativt få lidelser, som akupunktur har en fuldstændig videnskabelig dokumentation for. Ifølge nævnte undersøgelser kan akupunkturens positive virkninger foreløbig begrænses til behandling af kvalme og visse typer af smerter.


Akupunktur i Danmark.
At kortlægge de danske udøvere af akupunktur er vanskeligt.Der findes flere forskellige sammenslutninger og organisationer, men helt overordnet kan der fremhæves to hovedgrupper:
Den ene gruppe bakker op om den "Traditionelle kinesiske medicin".

Den anden hovedgruppe forstår og udøver akupunktur på et vestligt videnskabeligt grundlag. Det kan bl.a. være akupunktører inden for foreningerne "Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur" og "Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur".

Den traditionelle kinesiske akupunktur bygger på de religiøse og filosofiske ideer som findes i taoismen. Her findes forestillingerne om yin og yang, qi, meridianer og de fem elementer. Målet for den traditionelle kinesiske akupunktur er at genoprette og vedligeholde balance og harmoni i kroppens funktioner og mellem kroppen og omgivelserne. Ved uligevægt som følge af nedsat modstandskraft eller fejlfunktioner i kroppens organer, er det akupunktørens opgave at stimulere/manipulere kroppen til at genoprette balancen ved hjælp at kroppens egne vitale kræfter.

Denne gruppe, der støtter op om den traditionelle kinesiske akupunktur, består både af behandlere inden for det etablerede sundhedssystem (jordemødre, sygeplejersker, læger, psykologer, fysioterapeuter etc.) såvel som behandlere, der er uddannet inden for "komplementær medicin" (homøopati, biopati, ernæringsterapi, urter, psykoterapi, kropsbehandling etc.). Gruppens medlemmer er således meget forskellige, men fælles for dem alle er en grundlæggende accept af en taoistisk sygdoms- og menneskeforståelse.

Den anden hovedgruppe forsøger at lægge afstand til akupunkturens oprindelige religiøse idegrundlag. Dette sker enten ved en omfortolkning af de religiøse ideer eller ved en blank afvisning af de taoistiske grundprincipper.

Ole Dahl, som er læge og medlem af "Dansk Medicinsk selskab for Akupunktur", anser fx de taoistiske grundbegreber som et symbolsprog, som kan virke absurd for vestlige læger, men som alligevel er nyttig at bygge videre på, da det rummer århundreders iagttagelser og erfaringer. Han anvender derfor stadig taoistiske begreber, men tillægger dem en moderne videnskabelig betydning. Han ser således intet modsætningsforhold til den moderne fysiks love ved at anvende akupunktur.

Foreningen "Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur" har derimod helt valgt at afvise brugen af de taoistiske ideer om yin og yang, qi og meridianer. Ifølge læge Palle Rosted var de gamle kinesere gode observatører, der samtidig evnede at bringe observationerne ind i en effektiv behandlingsmodel.

Men han udtaler:
"Dette bør vi respektere dem [kineserne] for, men det medfører ikke nødvendigvis en ubetinget accept af deres forklaring på, hvordan akupunktur virker.  I de sidste 25 års forskning har man forsøgt at indpasse gamle kinesiske begreber som Yin og Yang, de fem elementer etc. i den moderne medicinske naturvidenskab.  Det har vist sig, at dette ikke er muligt, men det udelukker imidlertid ikke, at man ud fra en naturvidenskabelig synsvinkel kan forsøge at forklare, hvordan akupunktur virker".

Nye forklaringsmodeller på akupunktur.
Én af de nye forklaringer på akupunktur fokuserer på nålenes indvirkning på centralnervesystemet, det vil sige på hjernen og rygmarven. Hermed retter koncentrationen sig især imod akupunkturens smertedæmpende virkninger.

Foreløbige undersøgelser tyder for eksempel på, at akupunktur kan øge mængden af endofiner i centralnervesystemet. Endofinerne bliver også kaldt "kroppens egen morfin". Det er morfin-lignende kemiske stoffer, der frigives fra nervecellerne. Deres funktion er at dæmpe de smerteimpulser, som sendes via de perifere nerver ind til centralnervesystemet. Når smerteimpulserne bliver dæmpet i rygmarven, når de ikke frem til hjernen og bliver derfor heller ikke registreret af bevidstheden. På denne måde kan akupunktur have en smertedæmpende effekt, der kan virke positivt på bestemte smertelidelser.

Dette er blot én ud af flere nye forklaringsmodeller, som nogle læger og akupunktører arbejder med, og forskningen på området er langt fra slut endnu.


Klar besked eller uld i mund?
Foreningerne "Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur" og "Dansk Medicinsk selskab for Akupunktur" ser ud til at være de nemmeste steder at få klar besked om akupunktørernes forhold til de religiøse grundideer. Det skyldes bl.a., at de er meget klare omkring deres forhold til akupunkturens religiøse og filosofiske oprindelse. Deres genfortolkning og/eller kritiske holdning til den taoistiske lære er tydeligt beskrevet på deres hjemmesider. Derimod er det mere vanskeligt altid at få fuld klarhed over, hvordan de akupunktører, der er udlært i den traditionelle kinesiske medicin, udøver deres praksis.

Alle medlemmer af "Praktiserende Akupunktører" (ca. 250) er i deres uddannelsesforløb blevet undervist i den traditionelle kinesiske medicin.  Dermed har de et taoistisk grundlag for deres praksis, som gør, at de er ligeså funderet i religiøse forestillinger som de akupunktører, der er uddannet på "Skolen for akupunktur og traditionel kinesisk medicin". Men hvordan eller hvornår dette kommer frem under behandlingen er mere usikkert. At det kommer frem i en eller anden form er dog ret sandsynligt, og i en svær sygdomsperiode er religiøse "bivirkninger" måske ikke det, der står øverst på patientens ønskeliste.

Måske møder patienten de religiøse forklaringer i en "ren" præsentation af den taoistiske lære om menneske og sygdom, måske nedtones de religiøse elementer til bagateller, eller også forekommer de måske i en form, der er forsøgt tilpasset den kristne menneske- og tilværelsesforståelse. Målet er derfor altid at få klar besked og afdække det, der ikke er umiddelbart synligt. Det må derfor være op til den enkelte at forhøre sig om behandlingens grundlag, og hvordan dette fortolkes, hvis han eller hun vælger at kontakte en akupunktør. Det må ligeledes være op til den enkelte at afgøre med sig selv, hvor langt han eller hun kan gå med på vejen.


Kristendom og taoistisk akupunktur.
Da vi lever under det, der ofte kaldes "postmoderne vilkår", og postmoderniteten derfor også mere eller mindre præger mange menneskers forståelse af alternativ behandling, er det nærliggende for mange blot at vælge det i den alternative behandling, som synes at passe bedst til deres egen opfattelse.

Nogle kan måske derfor hævde, at man i for eksempel akupunkturen blot kan tage taoistiske elementer, som ikke er i umiddelbar modstrid med den kristne forståelse af mennesket. Et eksempel kunne bl.a. være læren om meridianer, som i så fald kan ses som et gudskabt, men endnu uopdaget område af den menneskelige fysiologi. Disse "skjulte" kanaler kunne dermed opfattes som sæde eller bolig for Guds ånd i mennesket.

Hertil kan bemærkes, at hvad Gud har skabt og mennesket endnu ikke opdaget må være en uendelig historie. Men samtidig kan det også hævdes, at det er meget vanskeligt at udvælge enkelte dele af den kinesiske medicin og fravælge andre. Taoismen er en helhed og burde vedblive med at være en helhed. Ved for eksempel at forsøge at tilpasse enkelte dele, fx læren om meridianer, til en kristen lære om mennesket, synes en også at støde på logiske kortslutninger.

Hvis det er Guds Ånd, der strømmer i meridianerne og dermed passerer de mere end 350 akupunkturpunkter, som er placeret på disse kanaler, hvilken betydning har det så for forståelsen af Helligånden?

Kan Guds Ånd blokeres?
Kan der være for meget eller for lidt Helligånd i et menneske ad gangen, og kan Guds Ånd manipuleres for at opnå bedre balance ved hjælp af nåle?

Det bliver et spørgsmål om Qi-energi eller Guds Ånd.
---------------------------------
Læs artiklen her.