Fra Kirkevækstbevægelsen og New Age ,Af overlæge Poul Erik Haahr.
I bogen "Bøn forandrer" beskriver Bill Hybels hvordan han hører Ånden:
”Når jeg har skrevet bønnen ned, lægger jeg skrivehæftet, på mit lille bord og knæler. Jeg har opdaget at jeg beder mere effektivt på mine knæ. Jeg læser bønnen højt. Nu er omdrejningstallet nede på 500, og jeg er rolig og afslappet. Mit hjerte er åbent, og jeg beder Herren tale til mig ved sin ånd. Jeg er stille nok, hvis Han vælger at tale til mig, som i en sagte susen.” 1. Kong. 19,12.
Hybels har altså opøvet en bønne-teknik, hvor han kan skabe en stilhed og et rum i sit indre, hvor "Helligånden" kommer og taler direkte til ham. Han kan høre Ånden!
Denne teknik hedder ´kontemplativ bøn`. Men hvad er´kontemplativ bøn` egentlig? Hvad dækker det over og hvor kommer det fra? Hvordan kan denne teknik sikre, at ´ånden` kommer og taler til os – hvilket utallige vidnesbyrd fortæller om?
Grundlæggende findes der tre former for kontemplativ bøn:
- der skabes stilhed i sindet ved at gentage et ord eller en vending igen og igen.
- der skabes stilhed i sindet ved at fokusere på åndedrættets regelmæssighed.
- der skabes stilhed i sindet ved visualisering med det ene formål at opnå et ændret bevidstheds-niveau for at komme tættere på Gud, at opnå en dialog med Gud, høre hans stemme, og blive forenet med ham.
Ruth Haley Barton, tidligere ´Spiritual Director` (åndelig vejleder) i Willow Creek giver følgende vejledning i kontemplativ bøn i en vejledning, hun er medforfatter til:
”Vælg en kort bøn, som udtrykker dit ønske om eller behov for Guds nærvær… Det er bedst om bønnen ikke består af mere end seks til otte stavelser, således at den kan bedes helt naturlig i takt med rytmen af din vejrtrækning. Bed denne bøn mange gange som en indgang til stilheden og som en måde at håndtere forstyrrende tanker på. Lad ganske enkelt de forstyrrende tanker forsvinde ved at gentage den bøn du har valgt. Anvend din bøn indtil du erfarer hvad der er sandheden om dit hjertes ønske om Gud.”
Bartons teologiske begrundelse for kontemplativ bøn er beretningen om Elias’s møde med Gud i 1. Kon. 19,9-13, hvor Gud ikke var i stormen, jordskælvet eller i ilden, men i en sagte susen (Barton bruger en oversættelse der siger ´en lyd af ren stilhed`).
Hun skriver om dette følgende:
”Elias var stadig i en tilstand, der klart indikerede, at han havde behov for at foretage nogle ændringer i sit liv. Som svar på Elias’ tilstand, svarede Gud i sin nåde med nogle meget klare anvisninger…Denne vejledning synes ikke at komme, fordi Elias spurgte om vejledning, men snarere som et naturligt resultat af den kendsgerning, at han var blevet stille nok til at kunne høre."
Gud talte altså til Elias, fordi denne var blevet stille nok! Med andre ord: Kan vi blive stille nok, skabe absolut stilhed i vort indre, vil Gud komme og tale også med os – direkte.
Jan Johnsen, retræteleder og ligeledes ´spiritual director` siger følgende:
”Kontemplativ bøn i dens enkleste form, er en bøn, i hvilken du standser dine tanker… Dette sætter dig bedre i stand til at erkende Guds nærvær, og det gør dig bedre i stand til at høre Guds stemme korrigere, vejlede og retlede dig.”
Men hvor kommer kontemplativ bøn fra?
Barton refererer tit til Richard Fosters og Thomas Mertons anvisninger og har fået undervisning på ´Shalem Institute for Spiritual Formation` under ledelse af Tilden Edwards. Edwards er vel sand økumeniker, når han udtaler følgende om en figur, han har stående af Jesus og Buddha, der omfavner hinanden. Skriften på figuren siger: "Jesus og Buddha må være meget gode venner."
Edwards fortsætter: ”De er ikke ens, men de er venner, ikke fjender, og de er ikke ligegyldige for hinanden. Helt fra starten af Shalem har jeg måttet erkende dette.”
Videre skriver han:
”I den tiltagende økumenisme, som ved Helligånden åbnes for os i dag, må vi ydmygt bøje os for visdommen i Østens religioner…Hvad der gør en speciel handling kristen, er ikke dens kilde, men dens hensigt…det er vigtigt at erkende i mødet med de kristne, som vil forsøge at udpine dine åndelige ressourcer ved at definere dem for snævert…. Østens mysticisme kan være af stor værdi for et helt og fuldt kristenliv.”
Så er vi ved kilden. Kontemplativ bøn kom til ´kristendommen`, efter at 2. Vatikankoncil åbnede op for dialog med andre religioner gennem Nostra Aetate.
Thomas Merton, en katolsk munk, havde brugt mere end ti år på at studere Taoisme og Buddhisme (især Zen-buddhisme), og han tog efter koncilet på pilgrimsrejse til Østen, hvor han mødtes med flere religiøse ´mestre`.
På Sri Lanka besøgte han et buddhistisk tempel, tog skoene af og gik frem mod alteret med bl.a. en kæmpe buddha-figur, og da fik Merton følgende stærke åndelige oplevelse, som han selv beskriver således:
”Mens jeg så på disse figurer, blev jeg pludselig, nærmest ved magt, revet ud af mine vante, halv-bundne syn på tingene, og en indre renhed og klarhed blev åbenbar og indlysende, som sprang det frem fra klipperne selv. Alle problemer er løst, og alt er klart. Klippen, alt der betyder noget, hele livet, ændres ved dharmakaya…..”
Indre renhed og klarhed? Hvad lægger Merton i det?
”Det er vidunderligt at tilhøre den menneskelige race,.. for nu forstår jeg, hvem vi er.. Hvis bare mennesker kunne se sig selv, som de virkelig er… I centrum af vores væsen er der et punkt af intet, som er uberørt af synd og illusioner, et punkt af den rene sandhed... Dette lille punkt er Guds herlighed i os. Det er i alle!”
Gud i vort indre, i alle menneskers indre! Det er en af kernerne i New Age tankegangen!
Merton kom videre med følgende vidnesbyrd om østens religioner:
”Jeg tror, at vi - ved at åbne os over for Buddhisme, over for Hinduisme, og mod disse store traditioner i Østen - står med en vidunderlig chance for at lære mere af potentialet i vore egne kristne traditioner.”
Merton tog Østens meditations- og bønspraksis med hjem til vesten. Richard Foster, der er en stor beundrer af Merton, skriver om dette:
”Thomas Merton har måske gjort mere end nogen anden i det tyvende århundrede for at gøre livet i bøn kendt og forstået i brede kredse. Hans interesse for fordybelse førte ham til at studere bønneformer i Østens religioner. Zen-mestre fra Østen betragter ham som den fremmeste autoritet i deres form for bøn i USA.”
Richard Foster beskriver herefter teknikken ved kontemplativ bøn på præcist samme måde, som anført af Ruth Haley Barton – gentagelse sikrer stilhed, i stilheden møder vi det guddommelige – Gud taler direkte til os.
Men hvordan kan vi være sikre på, at det er Gud vi kommer i kontakt med ved denne teknik? Det læste du lige ovenfor: ´Hvad der gør en speciel handling kristen, er ikke dens kilde, men dens hensigt`. Det er altså ´hensigten`, der sikrer, at vi reelt kommer til at møde Gud! Fordi vi ønsker at høre Gud, er det også ham, vi kommer til at høre! Hensigten helliger midlet!
Alligevel kommer Foster med to konkrete advarsler:
”Jeg ønsker også at sige et ord til advarsel. I den kontemplative stilhed med Gud går vi dybt ned i den åndelige verden, og der er noget, der hedder overnaturlig vejledning, som ikke er guddommelig vejledning.
Medens Bibelen ikke giver os megen information om naturen af den åndelige verden, ved vi, at der findes forskellige åndelige væsener, og at nogle af dem med sikkerhed ikke samarbejder med Gud og hans vilje……”
”Kontemplativ bøn er ikke for nybegyndere. Dette siger jeg ikke om nogen anden form for bøn…. Men med kontemplativ bøn er det anderledes. Vi er alle lige smukke i Guds øjne, men vi er ikke alle lige parate til at lytte til ´Guds tale i hans vidunderlige, forfærdelige, blide, elskende, helt omsluttende stilhed.`”
Hvad siger Bibelen om en sådan kontemplativ praksis?
1) Vi advares mod Djævelens snedighed. Han kommer som en lysets engel. Det vil sige, at vi vil opleve hans nærvær som noget positivt, godt og fredfyldt. Noget sådan er altså i sig selv intet bevis. Langt fra!!!
2) I bibelsk forstand er det aldrig sådan, at hensigten helliger midlet! Det gør kilden – Kristus!
3) Den teologiske begrundelse for kontemplativ bøn er i direkte strid med den beretning, hvor den henter støtten fra. Elias søgte aldrig en indre stilhed – nej, han oplevede en ydre stilhed i naturen. Ikke én eneste beretning i Bibelen omtaler eller opfordrer til den form for ´indre stilhed` som middel til sandhedserkendelse. Tværtimod advarer Jesus direkte imod en sådan praksis i Matt. 6.7-8:
”Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad i trænger til, endnu før I beder ham om det.”
Hedningerne beder altså ved at ´lade munden løbe`. Det græske ord for dette er ´polylogia`, der betyder ´talestrøm`. Hvad ligger der i det?
Bibelen, Guds ord (Norge 1997 – svarer til den engelske King James oversættelse) giver denne forklaring. Her lyder oversættelsen:
”Og når dere ber, så bruk ikke meningsløse gjentagelser, slik hedningerne gjør. For de tror de bliver bønnhørt på grunn av sine mange ord. Vær derfor ikke lik dem! For deres Far vet om alt dere trænger før dere ber Ham.”
Det er altså hedninger, der beder ved hjælp af gentagelser eller en ´talestrøm`, og de tror netop, at de høres på grund af dette. Nej, siger Bibelen. Gør det ikke! Efterlign dem ikke!
I stedet skal I som mine disciple bede ”Vor fader du som er i himmelen…” for jeres Fader ved, hvad I trænger til, før I beder ham om det!!
Vi skal ikke søge et ændret bevidsthedsniveau som middel til dialog med Gud, men bede konkret, formuleret, ærligt og oprigtigt, og her vil Gud Helligånd komme med sit lys og sit svar på den måde og til den tid, Han finder det for godt.
Bryan Flynn, der gennem mange år var praktiserende New Ager, kommer med følgende vidnesbyrd:
”For elleve år siden forlod jeg livet som New Age medium (medie = person der får direkte besked fra ånder) og gav mit hjerte til Jesus Kristus. Som et medie, foretog jeg ´psykiske læsninger`, og gennem meditativ praksis kontaktede jeg ´ånde-vejledere`.
På den tid var jeg ikke klar over, at disse ånder var dæmoniske. Nu som en kristen behøver jeg ikke længere gentagelser, at gå ind i en ændret bevidstheds-niveau eller foretage ritualer for at finde den fred og sandhed, jeg har fundet gennem Jesus og hans Ord.
For tre år siden læste jeg en bog med titlen ´A Time of Departing`, som påstod at mange kristne ledere underviste i en mantra-meditations teknik. Du kan forestille dig det chok, jeg fik, da jeg opdagede, at New Age havde infiltreret kristendommen gennem en sådan teknik, en praksis kaldet kontemplativ bøn."
Den teknik, han fandt i kontemplativ bøn, var præcis den teknik, han selv havde praktiseret i årevis som New Ager for at komme i kontakt med ånderne, så de kunne vejlede og retlede ham. Dæmoner var alt, han var kommet i kontakt med. Kontemplativ bøn er åndemaneri!
Er´vildledende ånder og dæmoners lærdomme` forklaringen på:
- at ingen Buddhist nogensinde er konverteret til kristendommen gennem kontemplativ bøn, selv om de har et oprigtigt ønske om at møde det guddommelige, fordi ånden de søgte, aldrig mødte dem med ordene: ”Jeg er vejen sandheden og livet – ingen kommer til faderen uden ved mig”?
- de mange New Age udtryk i ovenstående – f.eks. at det guddommelige er dybt i os alle?
- at Transcendental Meditation og kontemplativ bøn grundlæggende er det samme?
- at kirkevækstbevægelsen stoler på ´ånden` og ikke prøver ´åndens` tale på Bibelens ord?
- at kirkevækstbevægelsen udbreder en bønneform, der er uden nogen form for bibelsk belæg, og som Jesus advarer os imod?
WC-udvalget skriver følgende på side 34:
"Kraft-teologien på den ´evangelikale` venstrefløj repræsenterer en teologisk tilbagevenden til Rom. Håbet om kraft i kristenlivet bliver nemlig ikke rettet udad mod Golgata og frifindelsesdommen i Himlen, men indad mod ´noget` i mig selv.
Dette ´noget` kan være sejren over synden. Det kan være overnaturlige erfaringer. Eller det kan være almenmenneskelige evner, frembringelser og programmer. Men i alle tilfælde er det et forvrænget evangelium, når forventningerne om åndelige forandringer rettes mod ´noget` i mennesket selv.
Ringen er sluttet:
Vatikanet opfordrer til kontakt til andre religioner. En katolsk munk tager til Østen og henter deres bønneform med hjem. Den udbredes via kirkevæksbevægelsen, der igen med deres kraft-teologi sikrer en teologisk tilbagevenden til Rom af de ´evangeliske kirker`.
-----
”Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus.” 1.Kor. 3,10-11.
--------------------------------------------------------------------------------
Læs mere om kontemplation her.
