Fra 'Tro&Mission'Nr. 3 - 2007.
Under overskriften: 'Nedvurderer kvindens rolle'.
Af missionær Peter O. K. Olofson, Mbeya.
Af forskellige årsager så jeg først sent lederen i Tro & Mission d. 22/12-2006, hvor det lød: ”Kvinderne må mere på banen”. Kvinderne skal blive synlige.
Lad mig dele tre overvejelser med jer – selvom jeg risikerer at blive benævnt som en af dem, der er fanget i ”vanen og konservatismen” (jf. sprogbrugen i lederen).
For det første fornemmer jeg lederen som et af mange bidrag i de senere år, der tenderer til at sige, at kvinder ikke rigtig er på banen, hvis de ”nøjes” med at opfylde deres moderkald, og give et kristent vidnesbyrd i det daglige liv i hjemmet, i Brugsen og evt. på arbejdspladsen, i sjælesorg, i forkyndelse og undervisning blandt kvinder og børn, eller gennem et medlemskab af Den videnskabsetiske Komite, eller andre former for engagement i samfundet osv. osv.
Kvinder er nemlig ikke rigtig på banen og synlige, hvis ikke de forkynder i menighedens forsamling.
Den direkte eller indirekte nedvurdering, måske fremmet ubevidst, som jeg fornemmer i disse år, af min mors og min kones arbejde, vil jeg gerne offentligt forsage. Hvor har de dog været synlige og på banen (hvis jeg nu skal følge lederens sprogbrug) med hele deres liv inklusiv deres moderkald og tak skal de have for det.
Det fører mig til det andet:
Gennem de senere år er der påbegyndt en udbredt leg med ord. Kun mænd må if. lederen varetage den ”deciderede prædiken”, så derfor opfordres der i lederen til, at vi en gang imellem dropper prædikenen og erstatter den med ”opbyggelige indlæg”. I stedet for en decideret prædiken på 30 til 45 minutter af en mand, får vi f.eks. tre ”åndelige og opbyggelige indlæg” af 10-15 minutters varighed af både mænd og kvinder.
Beklager, det er for mig at se ikke andet end en leg med ord, der bruges for at omgå det bibelske forbud mod kvinders forkyndelse i menighedens forsamling. Dette til forskel fra den spontane profetiske tale i menighedens forsamling, der er åben for både mænd og kvinder.
Denne nye praksis er for det tredje menighedssplittende:
Hvis vi ikke blot tilpasser os den nye praksis, ja, så udelukkes vi fra fællesskabet, ligesom vi er blevet udelukket fra de steder, hvor der bruges kvindelige præster eller prædikanter ellers. Det må vi så tage til efterretning og lade os udelukke, da det ville være synd at deltage. Hvad kan vi ellers gøre?
Til sidst: Skriften er bestemmende, og følgende bog vil jeg ikke umiddelbart foreslå Logos-media at oversætte og udgive pga. forfatterens karismatisk-reformerte teologi, men den har måske alligevel et sundt og nødvendigt ord at sige til os i den givne situation: Leadership is male, A clear, concise look at what the Bible teaches, J. David Pawson. Foreword by Elisabeth Elliot, Bethel Books, Normandy, Surrey, 1988/2002.
--------------------------------------------
Bringes med tilladelse fra forfatteren.
