Fra 'Dagligt brød',Andagt til 31. marts,
Af Carl Fr. Wisløff.
Vi vil have det som alle de andre folk; vor konge skal dømme os og drage ud i spidsen for os og føre vore krige! 1. Sam. 8,20
I lange tider blev Israels folk ledet af førere, som Gud sendte til dem.
Herren gav dem Moses og Josua, dommerne og Samuel.
Disse var Guds mænd, sendt af Herren selv.
Men nu var de blevet trætte af at have det på den måde.
Nu ville de have en konge, som kunne dømme dem og føre krigene for dem.
Samuel blev dybt bedrøvet, da han hørte dette.
Og det er klart, at Herren selv måtte blive såret i sit hjerte.
Det værste var begrundelsen og tankegangen, som lå bag kravet om at få en konge.
”Vi vil have det som alle de andre folk,” sagde de.
Det var det mest sårende af alt.
For det havde jo været Israels ære og fortrin, at de ikke var som alle andre folk.
De var Guds udvalgte folk – på alle måder stod de i en særstilling og havde Gud Herren til Herre og ingen anden.
Og så ville de have det som alle andre.
Idealet var alle andre folks skikke og sædvaner.
Det, som alle de andre har, må være det bedste og rigtigste.
Det vil vi også have.
Dette var ondt.
Herren sagde til Samuel:
”Ret dig i et og alt efter, hvad folket siger, thi det er ikke dig, de vrager, men det er mig, de vrager, som deres konge.”
Der er fare på færde, når Guds folk begynder at tage verdens børn til forbillede for det, de gør. Ja, der er grund til at råbe et varsko, når denne verdens skik og brug kommer til at dominere i de troendes menighed.
Dette sker desværre ikke så sjældent.
Vi må have det, som de andre har det, siges der.
Verdens omgangsformer, verdens tankegang, verdens visdom og dens målestok – alt dette fik kun alt for ofte plads i de troendes liv og virke.
Lad os tage os i agt.
Det kan let føre til, at vi forkaster Herren selv.
Vigtigere end alt andet er det at forholde sig sådan, at han kan kendes ved os - og velsigne os.
Andagtsbogen er udgivet på
Dansk Luthersk Forlag,
Hillerød 1983.
