Fra andagtsbogen,'Ved Kilden',
Af Øivind Andersen.
22. marts.
”Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til jer, er Ånd og er liv” Joh. 6.63.
Kødet betyder det gamle menneske, det vi af naturen er i os selv.
Det gavner intet.
Det er umuligt ud fra vore naturlige forudsætninger at blive og at leve som en kristen.
Og her nytter det ikke at protestere og sige:
Vi er skabt i Guds billede, og så må vi vel også have forudsætninger for at leve gudfrygtigt.
Gennem syndefaldet mistede vi gudsbilledet i os.
Alle forudsætninger for åndeligt liv er gået tabt.
Det er Jesus selv, der fortæller os dette.
Lad os derfor ikke tage anstød af det, sådan som mange gjorde, dengang han sagde det.
”Det er Ånden, der gør levende”.
Jesus taler om Helligånden, ikke om menneskeånden.
Han skaber et nyt liv i dem, der tror på Jesus.
Gennem ham får vi del i guddommelig natur.2. Pet.1.4.
Så har vi forudsætningerne for at leve med Gud og gøre hans gerninger.
Hvordan kan et menneske opleve dette?
Jesus svarer:
”De ord, som jeg har talt til jer, er Ånd og er liv.”
Han siger ikke, at de taler om Ånden og om livet, men at de er det.
At tage imod Jesu ord er at tage imod Helligånden og det evige liv!
Men det gør ingen, så længe de endnu har nogen tro på sig selv og på, hvad de ud fra deres naturlige forudsætninger kan være eller gøre for Gud.
Derfor er det nødvendigt at bøje sig for Jesu tale om, at kødet intet gavner.
Så bliver man afsløret, dømt af sin synd, hjælpeløs og fattig, ser ingen udvej og har ikke noget håb om at kunne udrette noget for Gud.
Men så kommer også Jesu ord som selve redningen:
Den, der tager imod Jesu ord, tager imod ham selv – og med ham Helligånden og det evige liv!
Udgivet på dansk på
Dansk Luthersk Forlag,
Hillerød, 1978.
