Af overlæge Poul Erik Haahr. 2. maj 2009.
Citater kan bruges til mangt og meget - og bliver det! De kan på en særlig måde ramme plet og sætte tingene ind i deres rette perspektiv, således at det står klart for alle, hvad det hele drejer sig om - hvad der er kernen.
Men citater udgør også en oplagt fare, om de løsrives fra deres sammenhæng, idet man herved kan fordreje og manipulere, således at meningen/indholdet fremstår som noget helt andet, end det retteligt var. Et sådant misbrug af citater forefindes overalt - lige fra det politiske/verdslige liv på den ene side til det religiøse/kristne liv på den anden.
Hvorfor? Fordi man ønsker at sætte sig selv i scene og undertrykke det fremførte, hvis det er i strid med ens egen overbevisning, og kan medføre noget ubehageligt, eller ligefrem udgøre en trussel for ens erhvervede magtposition eller for det, man gerne vil opnå.
I det verdslige liv er det på mange måder en del af det 'politiske' spil. Men det er det i sandhed også i den 'kristne' verden.
Vender vi os til Bibelen, finder vi, at mesteren over alle mestre, når det gælder brug af 'løsrevne citater', er Djævelen selv. Han bruger gerne og villigt Bibelens 'citater' og løsriver dem fra deres rette sammenhæng, så tilhørerne manipuleres og vildledes.
Sådan forførte han Eva: "Har Gud virkelig sagt… ” Sådan forsøgte han også at bringe Jesus selv til fald ved bl.a. fristelserne i ørkenen - dog uden held. Han kommer til os som en lysende engel - i fromhedsdragt og med Bibelen i hånden. "Hør!" siger han, og så taler han. Ikke guddommelig visdom, men sin egen fordrejede og falske visdom, pakket ind i Bibelske citater.
Som Djævelen taler de falske profeter/tjenere, for de har Djævelen til far, som Jesus sagde. Det, der skulle være sandt og ret, bliver fordrejet til et andet evangelium under dække af det gode motiv. Mange vil tro dem, står der, og de vil føre mange til fald. Ja, Antikrist vil til sidst sætte sig selv i Kristi sted, og folk vil tilbede Antikrist i troen på, at de tilbeder Kristus.
Hvorfor går det så galt? På grund af løsrevne citater! De, der lytter til og forsvarer de falske profeter, gør det ved at fremhæve netop de 'løsrevne citater'. "Der kan I selv se. Det er jo det, Bibelen siger", lyder det. Så forblændes man af det og lader sig nøje med det og får aldrig efterprøvet, om summen - det der ligger bag den pæne overflade, og som kommer i kølvandet - er i overensstemmelse med det, Gud selv har åbenbaret for os og givet os gennem sit eget ord - Bibelen.
Helt galt går det, når lederne – de, der skulle være værn mod det falske og fordrejende i de kristne kirker/organisationer - ikke undersøger, om 'ånden er fra Gud', men tværtom undskylder og forsvarer nye lærdomme ved henvisning til de 'gode motiver' og under dække af de 'løsrevne citater'.
Når vi i dag ser netop dette ske i udtalt grad, giver Jesu ord: "Mon troen findes, når jeg kommer igen?" en ny mening - bliver højaktuelle og dødsens alvorlige for mig den enkelte. Det er som en lavine. Den starter stille og roligt, men breder sig mere og mere, tiltager i fart og til sidst river den alt med sig. Alt!
Alle frygter og vil undgå laviner, om det på nogen måder er muligt. Det forfærdelige er, at de, der er fanget i vildfarelsens laviner, ikke engang er klar over det, men tværtimod er overbeviste om, at alt er i orden - at de er på vej mod Himmelens herlighed.
Men en dag lyder det: "Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som øver lovløshed!" Hvad er da redningen? Hvad giver håb for morgendagen, håb for at nå målet - Himmelens herlighed? Hvordan undgår jeg at blive forført af de vildførende åndsmagter? Læs Bibelen og tag den på Ordet! Hold fast i det, den siger og lærer, uanset om så alle andre på denne jord siger noget andet! Slå dig aldrig til ro med gode motiver og løsrevne citater. 'Prøv om ånderne er fra Gud'.
Det, der kendetegner, om det, du møder, er sandheden fra Gud, er, om ånden under alle forhold peger på Jesus, Guds egen søn, der blev menneske - ikke for at være et forbillede, men for at være en mellemmand mellem Gud og mennesker ved at sone verdens synd - ja, din synd!
Det er det altafgørende og bærende. Guds ånd herliggør aldrig dig, det du er og gør, men den herliggør Jesus og det, han har gjort for dig. Guds ånd afslører sandheden om dig – afslører, hvad der bor i dit indre, viljen, fordærvet - og så peger han på Jesus - korsfæstet for dig, på grund af dig!
Da oplever du det, at han vokser, og du bliver mindre. Da takker du ikke for, hvad du er og gør, men beder: "Herre vær mig arme synder nådig". Da er fokuset og glæden ikke centreret omkring livet med Jesus, men helt og holdet om livet i Jesus, for kun i ham findes det sande liv, og kun dér findes den frelse og forsoning, der gør, at jeg arme synder er ren og retfærdig - Himmelen værdig.
Himmeriget tilhører de, der er fattige i ånden - fattige i troen på sig selv. Himmeriget tilhører de, der er rige i Kristus!
--------------------------
På Norsk: Løsrevne sitater (norsk).
