Læserindlæg fra 'Dagen' Den 12. januar 2004.
Af Kurt Urhaug.
(Dansk version)
I JOHANNES ÅBENBARING kap 2-3 er der syv sendebrev. Det er til syv menigheder i Lilleasien. Hvilken af dem ville du have været medlem af? Det er let at se, hvad mange svarer. De vælger Laodikea! Laodikea siger om sig selv: «Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet» Åp. 3:17). Ingen ting er mere tiltrækkende, end det Laodikea står for. Det repræsenterer et folkestyre, men det bliver der ikke lagt mærke til.
Der er indbydelse til at komme til møderne. På platformen står der dygtige forsangergrupper. De løfter hele den store forsamling mod himmelske højder. Drama – og lovsangsgruppen har et engagerende oplæg, som fænger.
FORKYNDELSEN har visioner og arbejdet er målrettet. Lederne er flinke og har stor udstråling. Der er mange visuelle hjælpemidler, som bliver brugt på mødet og gør det hele fængende. Det er en fryd at være mødegænger i Laodikea.
VÆKST ER nøgleordet for menigheden. Glæden er troens barometer. Dersom ikke glæden er der, er det troen, som mangler. Lovprisningen og tilbedelsen er troens sprog, og derfor har den store plads i menigheden.
Lederskabet er resultatorienteret. De er autoritære, som mesteren selv var det. De handler ud fra den apostoliske dimension og sætter klare mål og kan tidsfæste det, som skal realiseres. Uden vision dør menigheden. Det er den, som er drivekraften og skaber vækst.
I Laodikea kommer væksten hurtigt. Enhver bedrift ville misunde det målrettede arbejde i Laodikea. Det er ikke fri for, at nogen af pastorerne i Laodikea deltager i erhvervs-konferencer for at inspirere til dygtigt lederskab. Skal man sætte klare mål og effektivisere arbejdere, er det visionært lederskab, som er nøglen.
MENIGHEDEN inkluderer alle. Ingen skal på nogen som helst måde føle, at de ikke er velkomne. Laodikea menigheden er dygtig til at gøre evangeliet spiseligt for alle. De er også flinke til at tage vare på hele mennesket. Lederskabet er hele tiden optaget med det, mennesket ønsker sig. Væksten og visionen for menigheden er at møde folket med de behov, de har.
DET ER VIGTIGT for menigheden at tænke stort. Om Noah fik otte mennesker med sig i arken, skal vi have hele byen med! Glæden over at høre Gud til skal hele tiden være på ens læber og lovprisningen skal sidde løst.
LEDERSKABET i Laodikea er dygtigt. De er udrustet af ånden og salvet av Gud. De har nådegaverne i funktion. De får menigheden aktivt med som medarbejdere for Gud. Gud glæder sig over, at de hjælper ham med væksten i Guds rige, og lederne siger med en apostolisk myndighed, at vækkelsen kommer i det nye år!
HAVDE det ikke været fint at være medlem her? Laodikea betyder folkestyre. Det er også det «arbejdet» bærer præg af. Men når Herren sætter sin attest på menigheden, hedder det: «… og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig». Om arbejdet skulle prøves for Kristi domstol i denne stund, ville alt brænde op (jf. 2. Kor. 5:10). De ville stå ribbet tilbage.
PROBLEMET i Laodikea var, at de var blevet store. De var blevet større end Jesus. «En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres» (Joh 15:20).
HVAD SKULLE til, for at Laodikea menigheden kunne blive rig? Herren siger: «så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig» Prøvelserne koster. Derfor må du købe dem. Når guld bliver lutret i ild, renses guldet og du får den ægte vare frem.
«Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares» (1. Pet 1:6-7).
VI FÅR IKKE at vide, hvad menigheden i Laodikea gjorde. Det ville helt sikkert gå ud over medlemstallet. Det ville også være en ydmygelse for det solide lederskab, som havde skabt sig et navn i Laodikea. Det ville blive et helt andet oplæg, når man skulle vente på Gud i stedet for at befale Gud.
Hvad skal vi gøre?
MÅSKE vi hellere skulle melde os ind i menigheden i Smyrna (Åp. 2:8-11)? Menigheden siger, at de er fattige, men Gud siger, de er rige. Hvilken rigdom vil du vælge?
-------------------------------------------
Klippet fra: Josafat.no/
Oversat fra norsk af Lis J.
