Bragt under "Synspunkt" i Religion.dk20. november 2009.
Af Thomas Teglgaard, læge og forfatter.
Klimareligionen er endnu en af disse nybabylonske tanker. Forestillingen om, at hvis vi blot forener vores kræfter om det store fælles projekt, så kan vi redde verden. At mange forskere peger på, at de væsentligste årsager til eventuelle klimaforandringer ikke skyldes vores - indrømmet! - helt uansvarlige måde at behandle jorden på, tages der ikke hensyn til. Der står nok også for meget på spil - både økonomisk og religiøst.
Det er det religiøse i klimadebatten, der interesserer mig, for det forekommer mig, at vi her i den vestlige verden har fået en tilføjelse til den religion, vi kunne kalde den videnskabsfanatiske neodarwinistiske sandhedsrelativistiske demokratiske overflodsreligion: klimaet.
Tillad mig at spørge: Forestiller man sig, at man her i 11. time ved at gøre mere eller mindre helhjertede forsøg på ikke at svine for meget kan ændre på det, der står fast?
Selvfølgelig går jorden under
Jorden går under, derom hersker der ingen tvivl. Spørgsmålet er, hvorfor tingene går, som de går.
Mens lægevidenskaben når nye bjergtoppe, dør millioner af børn af dehydrering og "simple" infektioner.
Mens vi finder på ting som FN og EU og OPEC og G8 osv. i et forsøg på at skaffe fred mv., raser krigene som aldrig før.
Mens forståelsen for, hvordan de forskellige landes økonomi styres bedst, øges, mærker flere og flere mennesker konsekvenserne af den såkaldte finanskrise.
Mens vi i den vestlige del af verden har stor velstand og derfor burde være glade og tilfredse, må vi trækkes med depressioner osv. Nemlig: osv.
Jorden går under, vist gør den det. Hverken klimaet eller noget af alt det andet, vi værdsætter, står ikke til at redde. Men årsagen, hvad er den?
Den eneste løsning er at vende sig til Gud
Og her tillader jeg mig at sige sandheden, det eneste, som vel er forbudt i etisk og teologisk forstand her i dette efterkristne land: Fordi dommedag er nær. Det er for længst forudsagt, at det skulle blive sådan her, og det skulle være mærkeligt, hvis ikke det snart bliver meget værre. Sådan må det være. Gud lader det ske, fordi han ønsker at vække os til forståelse af den forestående undergang.
Men hvem gider høre på den slags? Hvem ønsker at erkende, at Jorden er fortabt, at vi er fortabte? Hvem ønsker at række ud efter den eneste redning, som er mulig, nemlig at vende sig til Gud, som blev menneske, for at vi kunne blive reddet ud af flammerne? Nej, så hellere selv forsøge at gøre noget, stoltheden frem for alt!
Gud kommer snart igen
Med andre ord: Jorden står ikke til at redde. Lad den blot gå under. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal passe på miljøet. Vi står ved pumperne på den synkende skude, men skuden går ned; vi har selv boret hullet i bunden af skroget. Eneste reelle redning er at vende sig til Gud, bekende sin synd og takke ham for, at han naglede vores ondskab og uansvarlige forvaltning af jordens resurser til korset, og at han snart kommer igen og gør alting nyt. Og skaber en helt ny jord, hvor retfærdighed bor.
-------------------------------
Svar på debatindlæg i Religion.dk
27. november 2009.
Intet kan ændre Guds planer for klimaet
Vi skal være ansvarlige, når det gælder klimaet, skriver læge og debattør Thomas Teglgaard, som her tager til genmæle over for debatten om hans seneste indlæg på religion.dk
I forlængelse af min artikel om klimaet/dommedag har jeg lyst til lige at bemærke, at jeg ingenlunde forsøger at argumentere for passivitet. Det er netop, hvad der menes med, at vi står ved pumperne, også selv om det er os selv, der har boret hullet i skroget.
Vi skal være ansvarlige, når det gælder klimaet, og det i en grad, vi vel næppe forstår her i vores del af verden, hvor det hensynsløse forbrug har gjort os blinde for, hvad "en rimelig livsstil" er. Og når det gælder vores næste, når det gælder forskning i helbredelse af sygdomme, når det gælder forsøg på at afskaffe atomvåben, så er vi forpligtet til at arbejde for, at flest mulige mennesker har det bedst muligt, også selv om det betyder afsavn for os selv.
Imidlertid ønskede jeg blot at henlede opmærksomheden på sandheden, som vi finder den i Bibelen, sandheden om mennesket, nemlig at vi ligger, som vi har redt, og at intet, vi gør, kan ændre Guds planer for fremtiden: At afskaffe al ondskab og død og synd og pine. At gøre alting nyt. Og for at gøre det muligt blev han selv menneske. Han tog straffen for vore synder, også vores uansvarlige forvaltning af jordens resurser, så vi ved troen på ham - ved troen på Jesus Kristus - kan få fællesskab med Gud og få den nye jord i eje.
-----------------------------------------------
Gengivet med tilladelse fra forfatteren.
------------------------------------------------
Læs desuden "...Og på jorden skal folkene gribes af angst" Luk. 21,25.
-------------------------------------------------
