Fra Svchapel.org/Af Gary Gilley.
”Den nåde, jeg ikke kendte”, af Philip Yancey.
Originaltitel: "What Is So Amazing About Grace?"
Yancey er uden tvivl en af de mest talentfulde skribenter i kristne cirkler i dag. Han er interessant, læseværdig, provokerende for tanken og vælger ofte emner af virkelig interesse. Dette bind er typisk Yancey.
Under de første kapitler troede jeg, at jeg måske var på vej til god læsning, som jeg kunne anbefale til andre. Yancey fortalte nogle fantastiske historier, og pegede klart på, hvordan vi kristne ofte lever i ”unåde” samt opmuntrede os til at gennemtænke nådessagen og gøre behørige justeringer – meget af det var godt.
Men Yancey har en fundamental brist, der er gennemgående i alt, hvad han har skrevet – han henter ikke altid sine tanker og principper fra Skriften. Hans kilder er mere sandsynligt store helgener fra fortiden (lejlighedsvist fra nutiden) samt hans egne ræsonnementer og oplevelser.
Han citerer vel C. S. Lewis lige så ofte som apostelen Paulus eller Jesus. Og skønt Lewis og andre tilbyder nyttig indsigt, så er deres ord ikke autoritative. Denne alvorlige brist, bestående i ikke at basere sine koncepter direkte på Skriften, leder i sidste ende Yancey på afveje.
Yancey kender ikke forskellen:
. Imellem tolerance og arrogance.
. Imellem nåde og tøjlesløshed. (Et studie af 1. Kor. 5 ville være nyttigt for ham).
. Imellem dristighed og hårdhed. Efter Yancey’s definition ville Johannes Døberen og Elias være mænd i ”unåde” hos Gud; men Gud synes ikke at tænke sådan.
. Imellem at være præst for syndere og at tolerere syndig livsstil.
Jesus tilbragte rigtigt nok tid sammen med prostituerede, men han gjorde dette for at kalde dem til omvendelse – ikke for at acceptere deres måde at leve på. Yancey’s fremgangsmåde - hvis han skulle beskæftige sig med en homoseksuel, som også var kirkeleder - lader til at være ’nåde’ - at være ”Hvad Jesus ville have gjort”; men dette er helt klart ikke i overensstemmelse med Skriftens lære og eksempler.
På den anden side, så er jeg enig i mange af Yancey’s begreber. Sammen med nogle af hans forestillinger om nåde, tror jeg også, at han rammer plet med hensyn til det politiske fokus på kirken.
. Imellem dristighed og hårdhed. Efter Yancey’s definition ville Johannes Døberen og Elias være mænd i ”unåde” hos Gud; men Gud synes ikke at tænke sådan.
. Imellem at være præst for syndere og at tolerere syndig livsstil.
Jesus tilbragte rigtigt nok tid sammen med prostituerede, men han gjorde dette for at kalde dem til omvendelse – ikke for at acceptere deres måde at leve på. Yancey’s fremgangsmåde - hvis han skulle beskæftige sig med en homoseksuel, som også var kirkeleder - lader til at være ’nåde’ - at være ”Hvad Jesus ville have gjort”; men dette er helt klart ikke i overensstemmelse med Skriftens lære og eksempler.
På den anden side, så er jeg enig i mange af Yancey’s begreber. Sammen med nogle af hans forestillinger om nåde, tror jeg også, at han rammer plet med hensyn til det politiske fokus på kirken.
”Jeg undrer mig over den enorme energi, som i dag bliver ofret på at genoprette moralen i US. Koncentrerer vi os mere om denne verdens riger end om det rige, som ikke er af denne verden? Det offentlige billede af den evangelikale kirke af i dag er praktisk talt defineret ved vægtlægning på to ting, som Jesus end ikke nævner” (p236).
Yancey’s bog er værd at læse, men kun af de, som har lært at filtrere alt igennem Skriftens filter.
Yancey’s bog er værd at læse, men kun af de, som har lært at filtrere alt igennem Skriftens filter.
----------
Læs her.
