Fra GracetoYou.orgAf John MacArthur.
(Som pdf-fil her)
Uddrag af "Guds Mønster for hustruer, del 2".
Efes. 5:22
Bliver din moralske karakter undergravet?
Mødre! Der er ikke nogen mening i at gå hjemme, hvis I bruger tiden på at forurene jeres sind med at se sæbeoperaer o.l. Få ting fordærver sindet så raffineret som at se TV hele dagen lang. Man kan ikke sidde og se på det bras, uden at det underminerer ens moralske karakter. Der er ingen grund til at blive hjemme, medmindre det har et åndeligt formål.
1. Mos. 3:16
Hvorfor er der så meget oprør imod den Guds-bestemte prioritering i ægteskabet og i familien? 1. Mos. 1:27-28 siger: ”Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!”
Bemærk, at selv om Gud skabte kvinden til at være en egnet medarbejder (1. Mos. 2:18), og selv om han gjorde manden til hoved (1. Kor. 11:3-12; 1. Tim. 2:11-15), sagde Gud til dem: "Bliv frugtbare og talrige ...opfyld jorden ... underlæg jer den: hersk over…" De var medherskere. De regerede sammen.
Principperne for lederskab og underordnelse er slet ikke synlige, for før syndefaldet var forholdet så smukt, så Guds-bestemt og så rent, at de levede sammen, opfyldte og underlagde sig jorden og herskede sammen. Men i Første Mosebog 3 træder synden ind i billedet, og straks er de forbandet.
a) ”Til kvinden sagde han: »Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn.”
Med andre ord skulle smerten ved barnets fødsel være en konstant påmindelse til alle kvinder til alle tider om, at hun er et offer for synd. Det er en del af forbandelsen, men der er mere: ”Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.”
1) Hvad det ikke betyder:
De fleste kommentatorer mener, at dette betyder, at det er normalt for en hustru, at have en stærk seksuel og psykologisk afhængighed af sin mand, og at det er normalt for hende at begære manden og at ønske, at han skal herske over hende. Men det kan ikke være betydningen.
a) Seksuelt har manden i de fleste tilfælde et meget stærkere ønske om fysisk tilfredsstillelse med en kvinde, end kvinden har med manden.
b) Historisk set har kvinder aldrig været glade for deres rolle som underordnede under deres mænd. Der har ikke været én periode i historien, hvor kvinderne ikke var irriterede over mandlig myndighed.
c) Hvis dette blot var det normale ønske, ville det ikke være en forbandelse; før syndefaldet var kvinden vidunderligt underdanig og afhængig af manden, så uanset hvad denne passage er, så må den beskrive noget andet, end situationen før forbandelsen.
2) Hvad det betyder:
a) "Og han skal herske over dig".
Det ord, som oversættes "herske", hedder på hebraisk masal. Det betyder "at regere" eller "herske." I Septuaginta (den græske oversættelse af Det gamle Testamente) står der kaqistemi, som betyder "at installere i et kontor” eller "at ophøje til en officiel holdning.” Så, som en del af forbandelsen sagde Gud i praksis til kvinderne, "I var engang medherskere, og I herskede forunderligt sammen som et team, men fra nu af er manden sat over jer". Det var en ny kendelse --- en myndighed, der aldrig havde været kendt før.
Med hensyn til ordet masal, siger C.F. Keil: "Fra første begyndelse blev kvinden skabt til manden og underordnet ham; men mandens overherredømme var ikke beregnet på at blive et despotisk styre" (Bibelske Kommentarer til Det gamle Testamente, Bd. 1 [Grand Rapids: Eerdmans, 1971], s. 103). Men i syndefaldet blev det netop sådan. Eva tilranede sig Adam’s ledelse, da hun tog af frugten. Forbandelsen over kvinden er, at manden kommer til at herske over hende. Men det er kun halvdelen af billedet.
b) ”Du skal begære din mand, og han skal herske over dig”.
Ordet ’begære’ er det hebraiske ord tsukha. Dette ord bruges kun én gang mere i de fem Mosebøger, nemlig 1. Mos. 4:7. Tsukha kommer fra en arabisk rod, der betyder "at tvinge", "at tilskynde", "at opfordre til at søge kontrol." Bemærk, at det ikke kommer fra den arabiske rod for "spændende", "kærlig" eller "psykologisk ønske."
For at få en fornemmelse af, hvad 1. Mos. 3:16 siger, så se, hvordan tsukha er oversat i 1. Mos. 4:7. Den bedste tekstlige fortolkning af dette vers er: «Den (synden) vil begære dig [eller kontrollere dig], men du skal herske over den." Med andre ord sagde Gud til Kain, "Kain, synden vil begære at kontrollere dig, men du må beherske den.
Ordet ’begære’ i 1. Mos. 4:7 (tsukha) er det samme ord, med samme grammatiske struktur, i en helt identisk form som ordet i 3:16. Så uanset hvad ordet betyder i 4:7, vil det betyde det samme i 3:16, fordi det bliver brugt i samme kontekst. Derfor ville 3:16 lyde: "Dit ønske vil være at kontrollere din mand, men han vil herske over dig."
Kvinden tilranede sig mandens plads, og hun var forbandet: "Han skal herske over dig." Med andre ord vil manden kue hendes tendens til at kontrollere ham. Og da Adam fulgt Eva’s råd (3:17), føjede Gud noget til forbandelsen og udtalte dommen: "Fra nu af skal hun springe rundt for at forsøge at kontrollere dig."
Er der et svar på den forbandelse?
Som en del af forbandelsen fra Gud over Adam og Eva’s synd, sagde Gud i bund og grund: "Familielivet vil være umuligt uden mig. På samme måde som du er nødt til at bekæmpe ukrudt i haven for at dyrke fødevarer, er du nødt til at kæmpe i dit ægteskab. I ægteskabet vil kvindens ønske være at kontrollere manden, og han bliver nødt til at tæmme hende. "
Derfor har vi kvinder, der presser på for at få ligeret, og mands-chauvinister, der nedkæmper dem. Så hvad er svaret? Forbandelsen slettes i Jesus Kristus. Når mennesker kender og elsker Herren Jesus Kristus og er fyldt med Helligånden, vil hustruerne underkaste sig deres mænd, og mændene vil - i stedet for at være diktatorer - elske deres hustruer, som Kristus elskede kirken. Når dette finder sted, er vi helt tilbage til det, det var tanken før syndefaldet.
Kvinderne er blevet undertrykt af den knusende magt fra mænd, der ønsker at holde dem underkuet; mændene er blevet chikaneret af kvinder, der ønsker at stige til tops og tage over --- men kristne har svaret: Jesus Kristus.
Når Kristus kommer ind i menneskers liv og Guds Ånd fylder dem, underkaster mænd og kvinder sig det Guds-bestemte mønster, og hjemmet bliver, som det var i haven før syndefaldet. Sammen er de frugtbare, sammen har de herredømme, sammen kuer de, og sammen arbejder de for Guds plan med deres liv.
Kristendommen tilbyder ikke verden undertrykkelse af kvinder og ophøjelse af mænd (eller omvendt). Kristendommen tilbyder, ved Jesus Kristus og kraften fra Helligånden, fuldkommenhed for mænd og kvinder i deres Guds-bestemte og Guds-skabte roller. Og når det sker, og hjemmet bliver det sted, hvor åndeligt liv fungerer, vil Gud oprejse en gudfrygtig spire og sikre den i næste generation...
-----------------------------
Read the entire transcript here
----------------------------
Oversæt. Lis J.
-----------------
© 1969-2009. Grace to You. All rights reserved.