Fra Understandthetimes.org.25. november 2008.
Af Roger Oakland.
Et af de trækplastre, som bruges for at trække de postmoderne til Emerging Church, er billedsproget. Man tror, at hvis man kan se noget, kan man opleve det. Men hvilket kapitel og hvilket vers kan bruges til støtte for billedsproget som et evangelisations-redskab og til at bringe de fortabte til Kristus?
Bibelen lærer, at troen kommer ved at høre Guds Ord. [1] Sådan er det ikke i Emerging Church. Troen kommer af at se billeder, røre ikoner, dufte røgelse og høre lyden af liturgisk tilbedelse.
De postmoderne kræver sådanne stimulanser for at opleve Gud. Billeder af Jesus på korset er meget almindelige, og ligeledes ikoner af Maria med Jesus-barnet.
Januar/februar nummeret af “Worship Leader Magazine” leverer en interessant baggrunds-information med hensyn til billedsprogets betydning for vor generation. I en artikel, skrevet af forlæggeren Chuck Fromm, med titlen, ”Billedets påvirkning”, oplyses følgende:
”Vi lever nu i ”den kristne verdens post-passion”. Den ekstraordinære succes for Mel Gibson’s film dannede en milepæl, og de kontroverser, som omgav den, understreger i ikke væsentlig grad, hvordan billedsproget skaber vor kulturelle bevidsthed. Konsekvenserne for kirken og dens gudstjenester har både været markante og kryptiske.” [2]
Mel Gibson’s portrættering af Jesu Kristi korsfæstelse - via en Hollywood producent, som var i stand til at bruge livagtige billeder - er meget sandfærdig. Men skønt dette billedsprog måske er meget effektivt, er der et vigtigt spørgsmål, som må stilles. Er det bibelsk? Hvilket kapitel eller vers kan vi finde til støtte for billedsprog som et evangelisations-redskab?
Når jeg tænker på billedsprog og Bibelen, bliver jeg mindet om, hvad Bibelen siger om at tage afstand fra billedsprog f.eks.:
”Men tag jer godt i agt! I så ikke nogen skikkelse, den dag Herren talte til jer på Horeb inde fra ilden. Gør derfor ikke noget så ødelæggende som at lave jer gudestatuer i nogen som helst form, i skikkelse af mand eller kvinde... og lader dig forlede til at tilbede og dyrke dem.” 5. Mos. 4,15-16 og 19.
Imidlertid synes den nuværende trend at være for opadgående, da dele af Emerging Church bevægelsen promoverer det syn, at ”at se” Jesus hængende på korset er et effektivt redskab i evangelisationen. Dette støttes ikke i Skriften, men kan derimod, sammen med andre forestillinger, findes i ”kirke-traditionen”.
Som Chuck Fromm skrev i sin artikel:
”På mange måder søger kirken en vej tilbage til de ældste og helligste traditioner, nemlig dem, hvori alle sanserne bliver fuldt engagerede ved gudstjeneste-handlingen - fra røgelse og klokker til ikoner og messeklæder.” [3]
Tilsyneladende er begrundelsen for disse ”ældgamle, traditionelle skikkes” tilbagevenden baseret på den idé, at den nuværende generation leder efter sådanne oplevelser.
Som Fromm udtaler:
”Kraften i det talte ord bliver diskuteret, og sommetider overhalet af påvirkningskraften fra det visuelle. Musikkens forrang som et essentielt udtryk i gudsdyrkelsen bliver udfordret af menigheder, som er sultne efter mere direkte muligheder for engagement.” [4]
Så stop op og tænk over dette. Bibelen advarer os mod farerne ved at bruge billedsprog som en mulighed for at forbedre spiritualiteten og komme nærmere til Gud. Jeg vil fortsat støtte det bibelske syn på billedsprog... Read here.
-------------------------------
Oversæt. Lis J.
------------------
Noter:
[1] Rom. 10:17
[2] Chuck Fromm, “The Impact of the Image”, Worship Leader Magazine, January-February 2005
[3] Chuck Fromm, “The Impact of the Image”
[4] Chuck Fromm, “The Impact of the Image”
