Er "Guds Drøm" et bibelsk begreb?

Fra Herescope.blogspot.com
4. august 2008.

Guds drøm = fred.
En Drøm om et Globalt Kongerige.

I årevis har vi drømt om den dag, da de tre samfundssektorer: offentlig, privat og tro – specielt lokale kirker – kunne blive knyttet sammen til gode for et land. I Guds forunderlige plan og timing, er disse “three legs of the stool” knyttet sammen i staten Rwanda, for at gøre denne drøm til virkelighed.
- Kay Warren (1)

Og Guds drøm for skabelsen er samfund via fred.
- Emergent blogger (2)


Hvad betyder udtrykket "Guds Drøm"?

Efter vores sidste opslag, som vi lod stå i adskillige uger på grund af dets alvorlige emne, begyndte vi en internet-søgning for at se, hvad vi kunne finde for at besvare dette spørgsmål. Vi blev hjulpet i vores søgen af Warren Smith, hvis ulastelige forskning i New Age movement hjalp os til at sammenstykke nogle nøgleelementer.

For at være helt ærlige, så var vi overraskede over resultaterne af vores søgning. Vi antog, at "Guds Drøm" var en slags uklar talemåde, som betød forskellige ting i forskellige sammenhænge.

Vi vidste fra Warren Smiths forskning og skrifter, at "Guds Drøm" havde en betydning for New Age/New Spirituality ledere, som var foruroligende lig den måde, hvorpå Rick Warren, Robert Schuller, Brian McLaren og Bruce Wilkinson brugte frasen. (3) Men hvad vi ikke havde indset var, hvor alment "Guds Drøm" var blevet brugt for at skabe en global FRED på jorden. Nogle andre udtryk, som er forbundet med denne idé, er "forsoning" og"retfærdighed".

"Guds Drøm" ser ud til at være blevet det nye mantra for fred. Ledere, som har en meget ens dagsorden, slår om sig med begrebet både indenfor og udenfor kirken.

Nedenfor findes en sammenfatning af resultaterne af vor søgen. Dette repræsenterer kun en kort sammenfatning af det samlede billede.

Vi må skynde os at gøre opmærksom på, at vi ikke udvalgte vidnesbyrd, som støttede denne antagelse. Tværtimod er det meget klart, at "Guds Drøm" har en betydning, og denne betydning bliver universelt delt af dem, som slår om sig med udtrykket, og betydningen er næsten altid forbundet med ideen om genoprettelse af paradisiske forhold, eller om at bygge Guds rige på jorden, ved menneskers præstationer, med det formål at skabe fred på jorden.

Nogle få andre interessante facts vil komme frem i lyset via listen nedenfor:

1) Ground Zero for "Guds drøm" viser sig at være Afrika.
2) Navnene på moderne tiders IKONER er fremmanet - Dalai Lama, Desmond Tutu, Nelson Mandela, Jimmy Carter, Martin Luther King, Mahatma Gandhi, Mother Theresa, Mikhail Gorbachev osv.
( Bemærk: Nogle nulevende "helgener" tilhører The Elders.)
3) Det er internationalt set en ungdomsbevægelse.


DESMOND TUTU
Desmond Tuto, den tidligere ærkebiskop i Cape Town og Nobelpristager, har skrevet adskillige bøger om emnet "Guds Drøm", inklusive en for børn. Hans bog, "God has a Dream: A Vision of Hope for Our Time", er blevet støttet af Nelson Mandela, Dalai Lama, og Jimmy Carter. (4)

Her er nogle nøglecitater af taler han har holdt:
• Gud har en drøm for alle sine børn. Den er om en dag, da alle mennesker nyder fundamental sikkerhed og lever fri for frygt. Det er drømmen om en dag, da alle mennesker har et gæstfrit land, hvor de kan etablere en fremtid... Guds drøm begynder det øjeblik, den ene modstander ser den anden i øjnene og ser sig selv genspejlet der… Guds drøm ender i helbredelse og forsoning. Dens fineste frugt er menneskelig helhed, som blomstrer i et moralsk univers. (5)

• Drøm. Drøm. Drøm. Drøm, at dette kan blive en verden uden fattigdom. Drøm, at dette kan blive en verden uden krig. Drøm, at dette er en verden, som vil anerkende, at ethvert menneske betyder noget. Drøm. Drøm. Drøm… Og du indser, at det ikke bare er noget, som er idealistisk, romantisk, sentimentalt. Bare se på Dalai Lama og Mother Theresa og Aung San Suu Kyi og Nelson Mandela, og du vil se, at en af de iøjnefaldende kendetegn for hver enkelt af disse er, hvordan de ødselt har udgydt sig selv, for andres skyld, ved at være så fuldkommen uselviske. (6)

• Og I unge mennesker, lad ikke os gamle med vores kynisme aflede jer og få jer bort fra de drømme I drømmer. For I drømmer Guds drøm. I drømmer om en ny slags verden. Ja, I drømmer dette. Det er muligt at der ikke længere skal være nogen krig. I drømmer om en verden, hvor der vil være latter og medlidenhed og omsorg og mildhed. Bliv ved med at drømme. Bliv ved med at drømme… (7)

• Og således sagde Gud: "Jeg har en drøm, jeg har en drøm om, at mine, mine børn skal vide, at de er én familie. Jeg har en drøm. Jeg har en drøm om, at de vil anerkende, at der ikke er nogen outsidere i denne familie. At de alle, alle hører med."

Fantastisk. Alt for mange af os tænker, at det er - åh ja, sentimentalt sludder. Det er det ikke. Noget af det mest politisk radikale er, at vi er en familie. Alle, alle holdt i en omfavnelse af kærlighed, som ikke vil lade os være. Gud opgiver ikke nogen. Alle, alle, rige, fattige, høje, små, velstående, ikke så velstående, smukke, ikke så smukke, kloge, dumme. Alle, alle, alle, mænd, kvinder, børn, gamle, unge, hvide, sorte, røde, gule. Alle, alle, alle, alle, alle, homoseksuelle, såkaldte heteroseksuelle. Alle, alle, alle, alle, alle, (Applaus) ... Gud siger: "Vær venlig at hjælpe mig med at realisere denne drøm." Og nogle af Guds bedste medarbejdere er de unge, fordi I drømmer. I drømmer Guds drøm. (8)


SRI CHINMOY
Sri Chinmoy poet, komponist og pioner i "Integral yoga" har ofte brugt udtrykket "Guds drøm." Hans liv var hengivet til en moderne form for yoga - en opløftet tilstand af åndelig bevidsthed, og han tilbød meditation i De forenede Nationer (UN) i mere end 20 år. "Guds drøm" og "Peace" (Fred) var forbundet med hinanden i hans poesi og sang. Han talte endog ved Tokyos universitet over emnet: "Peace: God's Dream-Reality's Oneness-Boat, Fulness-Shore. " (Fred: Guds Drømme-Realismes Enheds-Båd, Fyldes-Strand.)

• Hvad er yoga? Yoga er Guds sprog. Hvis vi ønsker at tale med Gud, må vi lære hans sprog. Hvad er yoga? Yoga er det, som åbenbarer Guds hemmelighed. Hvis vi ønsker at kende Guds hemmelighed, må vi vove os ud på yogastien.

Hvad er yoga? Yoga er Guds åndedræt. Hvis vi ønsker at se gennem Guds øjne og føle gennem hans hjerte, hvis vi ønsker at leve i Guds drøm og kende Guds virkelighed, hvis vi ønsker at eje Guds åndedræt, og endelig, hvis vi ønsker at blive Gud Selv, vil yoga drage os. (9)

• Hvad er Guds drøm? Guds drøm er hans Transcendentale virkeligheds-udformede inspiration og åbenbarede stræben… Mediter over Gud og du skal se Gud siddende inde i dig selv. Hengiv dig selv til Gud. Du skal se Gud inde i, udenfor, her og hinsides. (10)

• Peace: Guds Drømme-virkeligheds enheds-båd, fyldes-strand. Peace, peace, peace. (11)

• Mennesket er fremtidens Gud… Ligesom Gud er i himmelen, sådan er han på jorden. Han er her, der og alle vegne.

Ethvert menneske har sin egen Gud. Søstre og brødre, I skal ikke synke ned i desperationens afgrund, selv om I ikke for øjeblikket har nogen klar tragten efter Gudserkendelse. Begynd bare på jeres rejse opad, indad og fremad-opad for at se Guds drøm, indad at eje Guds drøm, fremad at blive Guds drøm. Denne drøm er den absolutte fuldbyrdelses drøm. (12)


SUN MYUNG MOON
Sun Myung Moon, leder af den verdensomspændende Unification Church, har været involveret i forretning, politiske, kulturelle, og massemedie tiltag i flere tiår. Hans lære om "Guds drøm" er overraskende i sin lighed med the New Apostolic Reformation (Den nye apostoliske reformation), og sandelig, Moon har fraterniseret med evangelikale ledere - deriblandt betalt festmåltider i mange årtier. Moon har hævdet, at han er "Jesu andet komme".

• Guds drøm forbliver stadig uopfyldt. Den blev ikke opfyldt for 2000 år siden, eller i nogen religiøs leders hjem eller noget amerikansk hjem, og i dag er the Unification Church her for at indestå for at opfylde den drøm. Vi ønsker ikke at begrænse den opfyldelse til vor kirke, men at udbrede den udover hele verden. Ville det ikke være Guds rige på jorden? (13)

• Guds drøm, genoprettelsen af Himmeriget: Hvad er Guds drøm? Det er at genoprette det mistede Himmerige, de fortabte forældre, og de fortabte børn. Nu burde vi genoprette vor nation, vort folk, og vore forældre. Derfor burde vi blive de Sande Forældres sande børn.

Vi må besejre Satan og glemme de seks tusinde år med sorg og bitterhed, og være i stand til at være stolt af sejrs og kærligheds omstændighederne. Du må klart kende, at dette er vejen for os til at blive de sande sønner og døtre over for Gud - de som er gået igennem en fortid af sorg. (14)


SHANE CLAIBORNE
Shane Claiborne er en Emergent leder, som faktisk arbejdede sammen med en af "Guds drøm" ikonerne, Mother Theresa i Indien. Han startede "The Simple Way Community" i Philadelphia og "er en prominent aktivist for ikke vold og genfordeling af resurser til de fattige." Han har også støttet en række Emergent bøger, ofte refererende til "Guds Drøm" i konteksten.

• Profeterne fortæller os, hvad der skal ske i fremtiden – fuldbyrdelsen af Guds drøm for skabningen. Og de inviterer os ikke til bare at vente, men til at begynde at forordne den drøm nu. (15)

• En bog, der er dynamisk og fyldt med håb om, at den vil provokere menigheds-forestillinger. Må den hjælpe os til at nærme os Guds drøm for kirken. (16)

• Jeg er ikke enig med Doug om alt… og det er en del af morskaben. Vi trænger til at lære at være uenige på en god måde, og le og småskændes sammen, mens vi løber efter Guds drøm. (17)

• Mennesker reagerer godt på historier, og jeg tror, at mennesker - og specielt yngre generationer - er klar over, at den verden, vi har fået overrakt, er skrøbelig. De spørger allerede, hvad er Guds drøm for verden, og er den forskellig fra, hvad vi ser? Ekstrem fattigdom og konflikt er svær at benægte. (18)


DELIRIOUS?
Delirious? er et kristent rockband. Deres forbindelse til "Guds drøm" er på forreste linie af, hvad der sker globalt for at skabe en ungdomsbevægelse for global fred. Rockstjerner, forbundet med Bono og hans agenda, er en kulturbølge specielt for at omskabe Det afrikanske Kontinent. Faktisk står der i Bonos selvbiografi at han "bad ærkebiskop Tuto om en velsignelse. Jeg knælede ned - - og han gav mig en." (19)

I April 2008 udkom "Delirious" med Kingdom of Comfort, som omhandler en "forandrings happening". Det følgende citat forklarer sammenhængen:

Litteratur spillede også en stor rolle i nedskrivningen af Kingdom of Comfort, idet den inspirerede sangene og missionen. I virkeligheden ikke bare inspirerede forfattere det nye album, nogle har også sluttet sig til bandet i missionen, idet de har skrevet historier,
der opmuntrer til godgørenhed i forbindelse med det nye album. Delirious? planlægger at dele disse historier med deres fans, idet fire forfattere har bekræftet, at de deltager så langt: Graham Cray, Bishop of Maidstone og arbejdsgruppens præsident, som publicerede The Mission Shaped Church; Brian McLaren, forfatter til The Secret Message of Jesus; Craig Borlase, forfatter til The Naked Christian: Taking Off Religion To Find True Relationship; og Shane Claiborne, forfatter til The Irresistible Revolution.

"Vi er skabt til at leve for noget, der er større end os selv – Dette noget kalder vi Guds rige… Guds drøm for verden," skriver Claiborne. Det er det rige, hvor de sidste er først, og de første er sidst, hvor de fattige er velsignet, og fredsstifterne er Guds børn. Alt det kristne handler ikke bare om at komme til himlen, når vi dør, men det handler om at bringe Guds rige til jorden. Det er det evangelium, der skulle trøste de foruroligede og forurolige de veltilpasse. (20)

I tillæg til de ovenfor nævnte navne, har mange andre religiøse ledere, så som Leonard Sweet, Dick Wills og Marcus Borg, brugt vendingen "Guds drøm" i næsten identiske sammenhænge. Det er tydeligt, at udtrykket er ladet med hele bagagen fra New Spirituality.

På denne baggrund er det foregående opslag ikke en afvigelse. Det viser sig at The Call, The New Apostolic Reformation, og Emergent gruppen i stadig større udstrækning er i færd med at påkalde dette "Guds drøm" mantra, for at frembringe en ungdomsbevægelse med det idealistiske mål, at skabe fred på jorden – ledsaget af over-åndeligt nonsens, streng kloster-livsstil, elektrisk hypnotiserende rockmusik, tungtladede, målrettede missioner, forgudelse af levende (og døde) globale ikoner, og - meget sigende – ingen prædiken om Korset.


Sandheden:
"Om det er muligt. Hold fred med alle mennesker, så vidt det står til jer." Rom. 12,18.
------------------
Oversættelse: Gert Gravgaard.
Redigering: Lis J.
-------------------------------------------------
Footnotes:
[NOTE: all emphases above added]

1. Issue 14 - 07/09/08, Saddleback Church HIV/AIDS Initiative, July HIV Caring Community Newsletter, Letter From Kay.
2. Z. Hamilton, http://thereversal.blogspot.com/2008/01/way-truth-life-part-2.html
3. See Deceived on Purpose by Warren Smith, chapters 11 & 12.
4. http://www.amazon.co.uk/God-Has-Dream-Vision-Hope/dp/product-description/0975263102
5. "Realizing God's dream for the Holy Land," Desmond Tutu, October 26, 2007.
6. Desmond Tutu, Academy of Achievement A Museum of Living History in WA DC.
7. Desmond Tutu: 'Goodness is Powerful.'
8. Archbishop Desmond Tutu Speech at American University. For more information on Desmond Tutu, see these links: HERE, HERE, HERE and HERE.
9. Sri Chinmoy, "What is Yoga," From: Yoga and the Spiritual Life. Biography included at this site.
10.Sri Chinmoy, "God's Dream-Boat And Man's Life-Boat," excerpt from My Ivy League Leaves.
11. Sri, Chinmoy, "Peace: God's Dream-Reality's Oneness."
12. Sri Chinmoy, "Man and God."
13. REVEREND SUN MYUNG MOON 
SPEAKS ON NEW MORNING OF GLORY, January 22, 1978.
14. REVEREND SUN MYUNG MOON 
SPEAKS ON "The Grieving Father, Son and Daughter 
as They Try to Establish 
the Kingdom of Heaven."
15. Quoted at
http://www.rmcumc.org/CHI/DistrictSites/MetroDistrict/MetroDistrictNewsUpdate062708.pdf
16. Book endorsement for Signs of Emergence by Kester Brewin.
17. Book endorsement for A Christianity Worth Believing by Doug Pagitt.
18. "Interview with Shane Claiborne," by Sara Barton, 
May - June, 2007. See also these links: Here, Here, and Here.
19. Bono: in conversation with Michka Assayas (Berkley Publishing Group), p. 278.
20. Delirious? Releases Kingdom of Comfort, April 2008, 22 Feb 2008