"Skal vi åbne os for katolicismen"?
Fra Båndet,
Oktober 2007.
Af Mikkel Vigilius.
Anti-krist.
Lige så stor Luthers glæde var over evangeliet om Jesus, lige så stor var hans sorg over, at den katolske kirke forkastede det.
Da det blev klart, at kirken stod fast på denne holdning, fastslog han, at den var antikristelig, og at paven var antikrist selv.
Umiddelbart kan det synes underligt, da antikrist ifølge NT repræsenterer ’lovløshedens hemmelighed’(2 Tess 2,7).
Er paven ikke netop meget fokuseret på at fremme respekt og lydighed mod loven?
Der falder lys over spørgsmålet ved at se på Jesu anvendelse af ordet ’lovløshed’.
Han bruger det om farisæerne, som udenpå er smukke, men indeni er fulde af al slags urenhed. Under en skal af ydre lovlydighed bærer de ifølge Jesus på en afgrundsdyb ’lovløshed’ i deres indre - men det forbliver en hemmelighed.
For de fornægter og forkaster den lov, som trænger til bunds, afslører synden i det indre, fælder dom over dem - og derved driver dem til Jesus (Mt 23,27-28)!
Netop dette kendetegnede den katolske kirke på Luthers tid – og gør det i dag.
Den afviser den lov, som afslører vor indre lovløshed og fratager os al vor egen retfærdighed. Den insisterer på, at vi både kan og skal blive gode og retfærdige, og al dens åndelighed tager sigte på at hjælpe os til det!
Nogle mennesker vil opleve at kirken hjælper dem i denne retning, og de vil måske anbefale andre at åbne sig for den katolske åndelighed.
Men hvad fører det til?
Det er farisæernes vej, og den fører mod evig dom og fortabelse!
Der er kun én retfærdighed, der holder på dommens dag – Jesu retfærdighed!
Og der går én vej frem til denne retfærdighed - gennem lovens dom over os og evangeliets ord om Jesus!
I dette lys forstår man, hvorfor Luther betegnede den katolske kirke som antikristelig. For den trodser og fornægter den Ånd, som ved lov og evangelium fører os til Kristus.
Hermed kastes der måske også lys over det spørgsmål, vi indledte med.
Hvorfor er der så stor åbenhed i de evangeliske kirker i dag for den katolske åndelighed?
Bunder åbenheden dybest set i ønske om at få hjælp til at opbygge en fromhed, åndelighed og retfærdighed hos os selv, som lykkes, og som vi kan glæde os over?
Er den udtryk for en manglende forståelse for og fortrolighed med, hvordan Ånden handler med os, når han ved lov og evangelium leder os til Jesus og lader al vor glæde bero på ham?
Uden forståelse herfor og fortrolighed hermed, er det umuligt at se den afgrundsdybe forskel på evangelisk og katolsk åndelighed.
------
Hele artiklen kan læses som pdf-fil her.