Leder i Dagen.no,12. november 2007.
New Age er en samlet betegnelse for en vestlig kulturstrømning fra 1970erne.
Det er vanskeligt at give en nøjagtig definition på denne kulturbevægelse, men hovedpointen er, at menneskeslægten står på tærskelen til en ny tid – ”Vandmandens tidsalder.
Der ligger altså en astrologisk opfattelse bagved, og tanken er, at vi skal ind i en tid, hvor vores medvirken bliver ny og højere.
Meget af det, som rører sig i tiden, særligt i nyreligiøsiteten, hører til indenfor eller falder langt på vej sammen med New Age, og dette er på kollisionskurs med kristen tro – til trods for, at det er udtryk for religiøs tro og åndelig længsel.
Det sidste bind af ”Verdens hellige skrifter” er en samling New-Age-litteratur. Det indledende essay af Tonje M. Mehren og Jeanette Sky begynder med at konstatere, at mange vil blive overraskede over, at New Age-tekster kan regnes med blandt verdens hellige skrifter.
Det har de ret i, og det er i det hele taget underligt, at det er muligt at lave en samling New-Age-tekster. Det drejer sig trods alt om en meget ung kulturbevægelse, og det er en strømning og ikke en defineret religion.
Der er alligevel grund til at tage positivt imod denne samling. Det kan selvfølgelig diskuteres, hvilke tekster, der skal med i en sådan samling, både iblandt de, som griber tilbage i historien og viser det kulturelle ophav til bevægelsen og iblandt de dagsaktuelle skrifter, men udvalget synes rimeligt.
New-Age-tænkningen støder vi på i forskellige former for terapi, yoga, astrologi, okkultisme, sjamanisme og teknikker til at udvide vor bevidsthed. Det drejer sig om en generel livsholdning kombineret med et helhedssyn på livet, hvor rigtig mange elementer er inkluderet.
Tilhængere af New Age vil ikke definere bevægelsen som en religion, men i praksis har den en religions funktion og plads – til trods for, at religionskritik - og særlig kristendomskritik - er en central del af bevægelsens tænkning.
Det, New Age tilbyder, er blevet kaldt ”et koldtbord af religiøse forestillinger” eller et ” religiøst shoppingcenter”.
Men der er alligevel nogle træk, som går igen, og som danner grundstrukturen eller grundtænkningen i New Age. Spaltepladsen tillader ikke at gå ind i alt dette.
Vi vil afgrænse os til ét punkt – forholdet mellem Gud og skaberværket.
New Age opererer ikke med noget skille imellem Gud og skaberværket, noget som er fundamentalt i kristendommen.
Mennesket er ikke syndigt, men har noget grundlæggende helligt i sig. Menneskenaturen er god.
Når der så sker forkerte eller grusomme ting her på jorden, har det ikke sin grund i svigt i menneskenaturen.
Derimod grunder det sig på svigtende erkendelse af menneskets åndelige ophav og af hvor stort, mennesket er.
New Age bliver dermed en erkendelsesbevægelse af en karakter, som er i samsvar med nyreligiøsiteten og til en vis grad også med dagens (postmoderne) humanisme.
Mennesket har løsningen i sig selv.
Der er grund til at være vågen overfor sprogbruget, opfattelsen af mennesket og den åndelige dimension, som ligger i den strømning, som kaldes New Age.
Hele tankegangen undergraver et kristent syn på mennesket, tilværelsen og Gud.
---------------------------------
Oversat fra nynorsk af Lis J.
