Klip fra bogen "I evangeliets tjeneste",Af Carl Fr. Wisløff.
Vi må også nævne lidt om teologien i vore salmer og sange. De gamle værdifulde salmer fra lutherdommens bedste tid, genspejler korsets teologi.
Luther, Johann Gerhard, Kingo og Brorson synger om Jesu kors som frelsens grund.
De synger i anfægtelse og smerte, og de kender Guds kærlighed gennem lidelse og modgang.
Befal du dine veje
og al din hjertesorg
til hans trofaste pleje,
som bor i Himlens borg!
Noget lignende kan siges om de bedste vækkelsessange fra 1800-tallet, ja, også fra nyere tid.
Men vi har også haft adskillige overfladiske sange og lette melodier.
Meget af det, som nu synges, er den rene 'herlighedsteologi'.
Halleluja-toner og korte sætninger igen og igen.
Ofte er det bibelvers, som synges på den måde.
Det er godt og rigtigt med bibelvers, men hvilke bibelvers udvælges til denne lovprisning?
Oftest dem, der taler om at prise Herren, uden at det siges, hvorfor vi priser Herren.
De gamle lutherske salmer kunne også prise Gud.
De priser ham for det, han har gjort for os: Forsoningen, nåden i Jesus Kristus, håbet - ja, for trængslen og korset, vi må bære.
Nu vil man derimod prise Herren uden at nævne, hvad han har gjort for os.
Det kaldes 'ren lovprisning', og det skulle være det højeste og bedste.
Nogle af os føler os udenfor.
Dette er herlighed uden kors, sejr uden nød og troens jubel uden anfægteisens baggrund.
Man siger: I Himlen priser de Gud på den måde.
Svaret er: Ja, det gør englene (Es 6,2f.).
Og sammen med de frelste priser de Lammet, som købte os til Gud med sit blod (Åb 5,9).
Det skal de synge i al evighed.
-------------------------------------
Læs et længere uddrag fra bogen på:
http://www.shafan.dk/artikler/korsteologi.html
