Kommentar af Roger Oakland .
Fra Understandthetimes.org/
Hvordan kan vi vide, når Emerging Church (Den frembrydende Kirke) viser tegn på, at den "bryder frem" (emerge) i vor kirke/menighed.
Verden er i forandring. Det er den Kristne Evangelikale Kirke også. Der var en tid – for ikke så længe siden – da Bibelen blev betragtet som Guds Ord af majoriteten af evangelikale Kristne. Da vi nu er godt inde i det tredje årtusinde og den post-moderne, post-kristne periode, kan begrebet evangelikal betyde omtrent alt. Hvad er der sket? Hvorfor sker dette og hvad er fremtiden for traditionel kristendom?
I adskillige år har jeg talt rundt omkring i verden om tendenser i tiden, som har haft indflydelse på kristendommen. Efter disse præsentationer kommer der kristne til mig fra mange forskellige kirkelige baggrunde. Mange udtrykker deres bekymring over, hvad der sker i deres kirker/menigheder, urolige over den nye retning, som de ser, at deres kirke/menighed tager. Mens de ikke altid er i stand til at skelne, hvad der er forkert, ved de, at noget er forkert, og at der må gøres noget.
Endvidere har mange fortalt mig, at de har forsøgt at udtrykke deres bekymring overfor deres præster eller kirkeældste. I næsten alle tilfælde blev der sagt til dem , at de havde et valg at gøre – gør efter det nye program eller forlad kirken/menigheden.
Denne bevægelse hen imod en kristendom i en ny version (en som er designet til at "nå mennesker") synes at blive her længe. Det er ikke bare et forbigående modelune. Af bekymrede brødre og søstre i Kristus bliver jeg ofte bedt om at komme med en forklaring for at hjælpe dem til at forstå, hvad de har været ude for.
De ønsker at vide, hvorfor disse ændringer er på vej, og hvad de skal forvente i fremtiden. De ønsker også at vide, hvad der kan gøres for at modgå denne tidevandsbølge. Det er af denne grund jeg skriver denne kommentar – at skaffe Bibelsk indsigt angående Emerging Church, og hvor den er på vej hen i fremtiden.
Evangeliet ifølge Skrifterne.
Op gennem kirkehistorien er forskellige tendenser kommet og gået. Mens kulturen ændrer sig fra sted til sted, har bibelsk kristendom altid været grundet på Bibelens centrale budskab, som er Jesu Kristi evangelium, og budskabet ændrer sig aldrig.
Evangeliets budskab handler om, hvem Jesus Kristus er, og hvad han har gjort. Et barn kan forstå budskabet i evangeliet. Dette budskab proklamerer, at livet her på jorden er begrænset, og at livet efter døden er evigt. De gode nyheder er, at vi kan blive frelst fra vore synder, hvis vi vil omvende os og ganske enkelt bede om tilgivelse og følge Jesus.
Hvordan vi forholder os til budskabet i evangeliet i den tid, vi har på jorden, bestemmer, hvor vi skal være i evigheden – Himmelen eller Helvede. Jesus, Skaberen af universet, skaffede en vej - den eneste vej - hvor vi kan være sammen med ham i evigheden. Det er et spørgsmål om at træffe en personlig beslutning: vil vi acceptere den plan, han har givet, eller ej.
Guds modstander ønsker ikke, at menneskeheden skal forstå det enkle budskab. Hans plan er at forføre verden. Hvis han kan forblinde mennesker bort fra evangeliet eller overbevise dem om, at de tror evangeliet, selvom de langtfra gør det, har hans plan været en succes.
Op gennem tiderne er talløse millioner blevet ført bag lyset. Enten har de forkastet sandheden, eller de har ment, at de troede sandheden, hvor de i stedet er blevet bedraget.
Evangeliet ifølge Postmodernisme.
Tiderne skifter! Men, evangeliet må forblive det samme, uanset hvad der ellers ændrer sig. Vi lever nu i den postmoderne periode. I et oprigtigt forsøg på at nå den postmoderne generation med evangeliet, ser det ud til at mange Kristne er blevet postmoderne i deres tænkemåde.
Måske er begrebet postmoderne nyt for dig. Lad os undersøge hvad det betyder.
For det første var den moderne periode karakteriseret af en tid med rationel tankegang grundet på faktuel observation. Mange hævder, at den moderne periode sluttede i midten af 1900 tallet.
Den postmoderne mentalitet bevæger sig udover det rationelle og faktuelle til det eksperimentelle og det mystiske. Med andre ord, i fortiden var det muligt at kende, hvad der var ret fra, hvad der var forkert, og at kende forskel på sort og hvidt. I den postmoderne periode er alt relativt for betragteren. Hvad der kan være rigtigt for dig, kan være forkert for en anden. Der er ikke noget, der er absolut sandt. Det eneste, der er absolut, er, at der intet absolut findes.
Vi lever nu i en tid i historien, som bliver karakteriseret som postmoderne. Professorer ved universiteter lærer studenterne, at der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert. Alt er relativt. Evangeliets budskab er alt for dogmatisk og arrogant til den postmoderne mentalitet. De siger, at det er nødvendigt at finde et mere moderat evangelium, som kan accepteres af masserne.
Mange kirke/menigheds-ledere søger nu efter nye måder, hvorpå de kan nå den postmoderne generation. De tror, at de kan finde de passende metoder til at gøre det uden at ændre budskabet.
Men i deres forsøg på at nå den postmoderne generation, er de selv blevet postmoderne, og de har ændret budskabet. Fordi evangeliet er bundet til Skrifterne, kan evangeliet ikke ændre sig, med mindre naturligvis, at det bliver et andet evangelium. Jeg tror, at det er, hvad der sker i Emerging Church.
Han kom ikke.
Mange har bemærket, at siden årtusindskiftet har deres kirker/menigheder ændret holdning til de bibelske profetier og Jesu andet komme. Mange har opgivet troen på Jesu genkomst. Fra 60erne og frem var der en begejstring omkring Jesu umiddelbart forestående genkomst. Jesus-folket var begejstret over de bibelske profetier og kunne se tegn på, at Jesus når som helst kunne stige ned fra himlene for at hente sin brud.
Året 2000 var af særlig vigtighed. Da Jesus ikke viste sig, ser det ud som om, mange blev skuffede. "Måske har Jesus udsat sit komme", har nogen sagt. Andre har taget det standpunkt, at han måske ikke kommer i det hele taget - i det mindste ikke på den måde, vi er blevet undervist om det. De er nu overbevist om, at vi skal have travlt med at "bygge hans Rige" her på jorden, uanset "hvilken menneskelig indsats, det måtte kræve".
Rigets evangelium.
En af hoved-indikatorerne for at noget har ændret sig, kan ses i den måde, fremtiden bliver opfattet på. Snarere end indtrængende at bekendtgøre evangeliet ifølge Skrifterne og tro, at tiden til at gøre det er kort, har betoningen nu forskudt sig. "Tidernes tegn" er ikke længere betydningsfulde. Kampråbet er meget anderledes. En hoved-betoning blandt evangelikale er den idé, at verden kan blive radikalt forbedret gennem sociale programmer.
Dette begreb, som på overfladen kan lyde meget godt, har nogle alvorlige bibelske konsekvenser. Ifølge Skrifterne vil der ikke blive noget Gudsrige, før kongen kommer. Al den menneskelige bestræbelse, som mennesket kan opbyde, vil komme til kort i forsøget på at skabe utopia. Ifølge Skrifterne vil det faldne menneske lede os længere ud ad vejen til et desperations- og lovløsheds samfund, ligesom det var i Noas dage.
Dette formåls-drevne syn på at etablere et globalt Utopia kan således godt være en plan, men den er "drevet" af humanistisk tænkning og ikke ledet af Helligånden. Mens det naturligvis er godt at gøre godt mod andre, så vil al den godhed, vi kan gøre, ikke være godt nok.
Præster og kirkeledere/menighedsledere, som bliver involveret i sådanne menneske-drevne programmer, kan sædvanligvis identificeres ved bestemte karakteristika:
• Sund bibelsk lære er farlig og splittende, og det erfaringsmæssige (mystiske) bliver givet en større rolle end læren.
• De bibelske profetier bliver ikke længere lært og bliver betragtet som spild af tid.
• Israel bliver mindre og mindre vigtig og har ingen bibelsk betydning.
• Til sidst bliver løfterne til Israel anvendt på kirken/menigheden og ikke på Israel (Erstatnings-Teologi).
• Bibelstudium bliver ombyttet med studium af en eller anden bog og dens metoder.
• Kirkens/menighedens sundhed bliver vurderet efter kvantiteten af mennesker, som deltager.
• Guds Ords sandhed bliver mindre og mindre vigtig.
• Guds Ord, specielt begreber som: Helvede, synd og omvendelse, bliver til sidst nedtonet, så den vantro ikke bliver stødt.
Spiritual Formation (åndelig dannelse) og Transformation (forvandling).
Meget af, hvad jeg har beskrevet, tilvejebringer en formel for forenkling eller reducering af det intellektuelle indhold i kristendommen - for at gøre det tilgængeligt for et større antal mennesker. Dette baner vejen for et frafald, som kun vil blive større i fremtiden.
Denne tendens væk fra Guds Ords autoritet til en ny version af kristendom har besejret alle evangelikale kirkesamfund som en lavine. Kun få bibellærere så denne lavine komme. Nu, da den fortsætter sin fremmarch, er det kun få, der indser det skete.
Men, der er et andet stort stykke af puslespillet, som må identificeres for at forstå, hvad der "bryder frem" (Emerge) i "Emerging Church". Mens bibelsk kristendom er blevet gjort mindre intellektuelt udfordrende, og Guds Ords lys er blevet reduceret, er en anden lavine af forførelse på vej, som er lige så ødelæggende.
Dette kan bedst beskrives ved, at Guds Ord viger tilbage for oplevelser, som Guds Ord forbyder. Den bedste måde til at forstå denne proces, er at huske på, hvad der skete under de Mørke Perioder, da Bibelen var den "forbudte bog". Indtil Reformatorerne oversatte Bibelen til den almindelige mands sprog, var folket i mørke. Da Guds Ords lys blev tilgængeligt, blev evangeliet ifølge Skrifterne igen forstået.
Denne tendens, som fortsætter sin fremmarch i dag, viser os, at historien er i en proces, hvor den gentager sig selv. Mens Guds Ord bliver mindre og mindre vigtigt, er stigningen i mystiske oplevelser alarmerende, og disse oplevelser bliver præsenterede for at overbevise den godtroende om, at kristendom handler om at føle, røre, lugte og se Gud.
Den postmoderne mentalitet er det perfekte miljø til at fremme det, der bliver kaldt "Spiritual Formation" (åndelig dannelse). Denne lære tillader sig at påstå, at der er forskellige måder og midler til at komme nærmere til Gud. Fortalere for "Spiritual Formation" lærer fejlagtigt, at alle kan praktisere disse mystiske ritualer og finde Gud i ånden. At have et forhold til Jesus Kristus er ikke en betingelse.
Disse lærdomme, som faktisk har deres rod i "oldtidens visdom" (det okkulte), blev ikke fundet i Guds Ord, men blev præsenteret for kristenheden som Post-Ny Testamentlige. Den åndelige dannelses-bevægelse er grundet på oplevelser, som er fremmet af ørkenmunke og Romersk Katolske mystikere – disse mystikere opmuntrede til brugen af ritualer og øvelser, som, hvis de blev gjort, ville bringe den udøvende nærmere Gud (eller ind i Guds nærhed).
Forudsætningen var, at man gik ind i stilheden eller det hellige rum, så sindet blev tømt for distraherende tanker, så Guds stemme kunne høres. Disse hypnotiske, mantra lignende øvelser ledte i sandhed disse munke ind i ændrede bevidsthedstilstande. Metoderne, de brugte, er de samme, som Buddister og Hinduerne bruger, som et middel til at møde den åndelige verden.
Sådanne metoder er farlige, og bliver ikke godkendt i Bibelen – Gud giver ingen instruktion om dette. Tværtimod, han advarer strengt imod spådom, så som at praktisere et ritual eller en metode for at skaffe information fra en åndelig kilde.
Mens fortalere for Spiritual Formation, "åndelig dannelse" ( som Richard Foster) siger, at disse metoder viser, at Helligånden er i færd med at gøre noget nyt for at forfriske
kristendommen, vil jeg tillade mig at påstå, at det, som er i færd med at ske, ikke er noget nyt, og det er ikke Helligånden.
Spiritual Formation-bevægelsen bliver støttet bredt ved højere læreanstalter og teologiske fakulteter som den seneste og bedste vej til at blive en åndelig leder i disse dage. Disse ideer er så blevet eksporteret fra teologiske fakulteter til kirker/menigheder af nyuddannede, som er blevet præpareret til at føre kristendommen til et nyt niveau af oplysning.
Disse dybsindige øvelser bliver også fremmet af "emergent" (fremkommende) ledere så som Brian McLaren, Robert Webber, Dallas Willard og andre.
Forlagsboghandlere som NavPress, InterVarcity og Zondervan oversvømmer markedet med bøger, som fremmer dybsindige øvelser baseret på Østens mystik. Præster og
kirke/menigheds-ledere læser disse bøger og fremmer så ideerne, som om de var Skriftens svar på, hvordan man kommer nærmere Gud.
Tegn på at "Emerging Church" (den frembrydende kirke) "emerge" (bryder frem).
Der er specifikke advarselstegn, som er symptomatiske for, at en kirke/menighed kan være på vej ud ad den emergent/contemplative (frembrydende/kontemplative) vej. I nogle tilfælde er en præst/menighedsleder måske ikke klar over, at han er på denne vej, eller han forstår ikke, hvor vejen ender.
Her er nogle advarselstegn:
• Skriften er ikke længere den endegyldige autoritet som grundlag for Kristen tro.
• Evangeliet om Jesus Kristus og dets centrale stilling er blevet ombyttet med humanistiske metoder, som fremmer kirkevækst og et socialt evangelium.
• Mere og mere betoning bliver lagt på at bygge Guds rige nu, og mindre og mindre på Skriftens advarsler om Jesu Kristi snarlige genkomst og en kommende dom i fremtiden.
• Læren om, at Jesus Kristus skal regere og herske i en bogstavelig tusindårig periode, bliver betragtet som ubibelsk og kættersk.
• Læren om, at kirken/menigheden har taget Israels plads, og at Israel ikke har nogen profetisk betydning, bliver ofte taget imod med åbne arme.
• Læren om, at Åbenbaringsbogen ikke refererer til fremtiden, men i stedet for allerede er blevet opfyldt i fortiden.
• En eksperimentel, mystisk form for kristendom blive fremmet som en metode til at nå den postmoderne generation.
• Ideer, som lærer, at kristendom må skabes i en ny verison for at give mening for denne generation, bliver fremmet.
• Præsten/menighedslederen kan måske implementere en idé, som kaldes "Ancient-Future" (gammel-fremtid) eller "Vintage Christianity" (årgangs-kristendom), som hævder, at hvis kirken/menigheden skal have en fremtid, må vi gå tilbage i kirkehistorien og finde ud af, hvilke erfaringer, der har været effektive til at nå mennesker med kristendommen.
• Mens Guds Ords autoritet bliver undermineret, fremmes helgenbilleder og sanselige oplevelser som nøglen til at opleve og kende Gud.
• Disse oplevelser inkluderer ikoner, stearinlys, røgelse, liturgi, labyrinter, bedestationer, dybsindig bøn og at opleve sakramenterne--særligt nadverens sakramente.
• Der synes at være en stærk betoning på det økumeniske, hvilket indikerer, at en bro, som leder i retning af forening med den Romersk Katolske kirke, er i færd med at blive etableret
• Nogle evangelikale, protestantiske ledere siger, at reformationen gik alt for langt. De tager "Kirkefædrenes" påstande angående nadveren op til fornyet prøvelse. (Om nadversyn se nedenfor, red.)
• Der vil blive en voksende tendens hen imod økumenisk forening for verdensfredens skyld, idet man gør fordring på andre religioners gyldighed, samt at der er mange veje til Gud.
• Kirke/menigheds-medlemmer, der sætter spørgsmålstegn ved eller sætter sig imod de nye ændringer, som pastoren/menighedslederen er ved at indføre, får en reprimande og bliver sædvanligvis bedt om at gå.
Hvad bringer fremtiden?
Hvis Emerging Church fortsætter med at brede sig med samme hast som nu, vil evangelikal kristendom i det store og hele blive omskabt til en ny version af kristendommen, og evangeliet om Jesus Kristus ifølge Skrifterne vil blive betragtet som værende for snævert og for restriktivt.
Med andre ord, den smalle vej til Himlen, som Jesus proklamerede, vil sluttelig være forladt til fordel for en vej, som favner hedninge/oplevelsesøvelser. Jeg kalder denne genopfundne, genforestillede form for kristendom, som nu folder sig ud -- "Kristen Babylonianisme".
Denne nye form for kristendom vil erstatte bibelsk tro med en tro, der siger, at man kan etablere Guds rige her på jorden. Ordet vil fortsat blive sekundært i forhold til et system af handlinger, drevne af oplevelser.
Et økumenisk mønster hen imod forening med Rom vil blive mere åbenlyst. De, som nægter at godtage denne instruktion, vil blive betragtet som åndelige originaler, der trænger til at blive sat i rette. De, der forsvarer bibelsk tro, vil blive betragtet som forhindringer for den "én-verdens åndelighed", der bliver støttet som svar på freds-spørgsmålet.
Den bedste måde at forberede sig på det, der skal komme, er at få en forståelse af, hvad der sker nu. Der er ikke mange, der ser ud til at erkende den tendens, der er på vej, men der er nogle. Uden Bibelen og Helligånden som vores guide ville mørket, som kommer, være overvældende. Men Guds Ords lys gennemtrænger mørket, og der er nogle, som bliver reddet fra forførelse og ser, hvad der er ved at ske.
Jeg er overbevist om, at vi vil se frafald undervejs, nøjagtig sådan som Skrifterne har advaret om det. Dette betyder, at den nuværende tendens sandsynligvis ikke forsvinder. Vi må fortsætte med at forkynde sandheden med kærlighed - midt i forførelsen.
Sådan som Paulus instruerede Timoteus:
"Og en Herrens tjener bør ikke leve i ufred, men være mild imod alle, dygtig til at lære fra sig, rede til at finde sig i ondt. Han bør med sagtmodighed tilrettevise de genstridige, om Gud dog engang ville give dem omvendelse, så de kom til erkendelse af sandheden og blev ædru igen og udfriedes af Djævelens snare, fangne som de er af ham, så de må gøre hans vilje". (2. Timoteus 2: 24-26).
Der er stadig præster/menighedsledere og kirker/menigheder, som er indviede til at forkynde sandheden. Find ud af, hvor de er, og støt dem. Hvis du er på et sted, hvor dette ikke synes at være muligt, så udsøg dig de materialer, som er til rådighed fra solide, bibel-baserede kristne organisationer, og hold bibelstudier i dit eget hjem.
Og bliv ved med at se op! Jesus kommer snart.
--------------------------------------------------------------------
Oversættelse Gert Gravgaard.
------------------------------------
Nadversyn:
*Katolsk: Transsubstantiation--brød og vin forvandles til Kristi virkelige legeme og blod ved konsekrationen (indvielsen) , og må derfor (hvis de ikke opbruges) opbevares i monstransen.
*Luthersk: Konsubstantiation--brød og vin er "i, med og under" nadveren Kristi sande legeme og blod.
*Reformert: Symbolsk-- brød og vin er symbol på Kristi legeme og blod, og nadveren indtages alene til ihukommelse.
Lj.
